Skolestart i 2025: Wien bekæmper lærermangel og sprogkrisen!

Skolestart i 2025: Wien bekæmper lærermangel og sprogkrisen!

Det nye skoleår i Wien starter den 1. september 2025 og bringer de sædvanlige udfordringer med sig i uddannelsessektoren. Bettina Emmerling fra Neos, byrådsmedlem for uddannelse, unge og integration siden 3. marts 2025, bebuder, at der hurtigst muligt skal tages hånd om manglen på pædagoger og det høje antal børn, der ikke taler tysk tilstrækkeligt. For at imødegå denne situation indføres obligatoriske sommerkurser i tysk for nye studerende. Omkring 20.000 ekstraordinære elever skal deltage, og der skal omkring 1.000 klasser til for at få plads til børnene - med en gennemsnitlig klassestørrelse på 20.

Rammebetingelserne for disse nye tyske skoler skal fastlægges i Ministerrådet til efteråret. Et andet centralt emne er ældre børns og unges psykosociale bekymringer. Fra efteråret 2025 vil 40 skolesygeplejersker blive udsendt til wienske skoler for at yde støtte. Samtidig blev programmet "Vienna Educational Opportunities" lanceret, som tilbyder gratis workshops til klasserne. Emmerling ser også for sig, at alle børn i skolealderen fremover vil få gratis frokost - selvom finansieringen heraf er uafklaret.

Psykosociale udfordringer og lærermangel

Studerendes psykosociale sundhed opfattes af mange eksperter som et presserende problem. Corona-pandemien har afsløret, at skolehverdagen er meget stressende for lærere. Det viser en undersøgelse fra tiden, som mange lærere oplevede som mere stressende end tidligere. Omkring 90 procent af de adspurgte lærere rapporterede om øget stress. Stressene, som er blevet forværret af Corona-beskyttelsesforanstaltninger, mangel på personale og store klassestørrelser, har betydet, at manglen på lærere i Østrig bliver mere og mere presserende.

Offentliggørelsen af ​​Den Nationale Uddannelsesrapport 2024 har afsløret en alarmerende situation: Sociale uligheder, mangel på digitale strategier og utilstrækkelige ressourcer betyder, at især elever fra dårligt stillede baggrunde har det svært. Selv karriereskiftere, som udgør omkring 10 procent af nye lærere, var ikke i stand til at lukke disse huller tilstrækkeligt.

Sociale mediers og digital uddannelses rolle

Et andet punkt, som Emmerling og mange undervisere har rejst, er de sociale mediers indflydelse. Disse platforme ses i stigende grad som et problem, fordi de fremmer forherligelsen af ​​vold og radikalisering. Samtidig kritiserer lærerne den langsomme digitalisering af det østrigske uddannelsessystem. Der er også tøven i brugen af ​​kunstig intelligens i undervisningen – lærere føler sig ofte utilstrækkeligt forberedte på det.

Behovet for forandring og støtte i uddannelsen er tydeligt. De kommende måneder vil vise, om implementeringen af ​​byens nye koncepter og tiltag rent faktisk vil føre til en forbedring af situationen for elever og lærere. Én ting er sikkert: Uddannelsessektoren har et presserende behov for at vise gode kompetencer for at imødegå de forskellige udfordringer.

Vores skoles fremtid er på spil, og disse udfordringer vil kræve, at alle interessenter arbejder sammen om løsninger, der ikke kun omfatter kortsigtede tiltag, men også langsigtede forbedringer og en mere retfærdig fordeling af ressourcer.

For detaljerede oplysninger om disse emner kan du se rapporterne på følgende links: Mit distrikt, bpb og Cosmo.