E3-udenrigsministre opfordrer Iran: Kommer vendepunktet i atomkrisen nu?

E3-udenrigsministre opfordrer Iran: Kommer vendepunktet i atomkrisen nu?

Situationen omkring det iranske atomprogram forårsager i øjeblikket stor bevægelse i international politik. Tyskland, Frankrig og Storbritanniens udenrigsministre sender klare signaler og opfordrer Iran til at vende tilbage til diplomatiet. Det er afgørende at undgå forhastede handlinger mod vestlige interesser og at afstå fra enhver eskalering, både regionalt og på det nukleare område, rapporterer Tyroler dagblad.

Iran signalerer i det mindste en vilje til at genaktivere forhandlingerne om sit atomprogram. Dette sker i forbindelse med en eksisterende traktat, atomaftalen fra 2015, som USA ensidigt opsagde under Donald Trump. I en nylig resolution i IAEA's styrelsesråd gjorde E3 det klart, at Iran ikke har opfyldt sine forpligtelser om ikke-spredning af atomvåben.

Presset vokser

Rafael Grossi, lederen af ​​IAEA, opfordrede endnu en gang alle involverede parter i Wien til at udvise tilbageholdenhed. Han advarer om, at militære eskalationer kan bringe muligheden for en diplomatisk løsning i fare. Det er vigtigt at forhindre en situation, hvor Iran potentielt kan erhverve atomvåben. Ifølge hans oplysninger forbliver det underjordiske uranberigelsesanlæg i Natanz intakt på trods af israelske angreb, selvom udstyr kan være blevet beskadiget af en strømafbrydelse.

Bekymringerne om Irans atomprogram fortsætter med at vokse. Forhandlinger med Teheran har været i gang i Washington siden marts, men indtil videre har der ikke været væsentlige fremskridt. Irans leder Ali Khamenei viser vilje til at forhandle, men giver ingen indrømmelser. Dette får USA til at planlægge en ny forhandlingsrunde i Oman, som er planlagt til at finde sted næste søndag. Oman spiller en mæglerrolle her, mens Iran insisterer på sin ret til at berige uran, hvilket ses som uomsætteligt.

Vejen til en løsning er fortsat vanskelig

I mellemtiden kan situationen snart blive diskuteret i FN's Sikkerhedsråd, men Kina og Rusland blokerer for mulige straffeforanstaltninger. Derudover blev der for nylig vedtaget en resolution, der var kritisk over for Iran, men ikke alle medlemmer støttede den. I mellemtiden diskuteres militære muligheder mod Iran i Israel, hvilket yderligere øger spændingerne. Netanyahu og Trump udelukker ikke militære angreb, selvom eksperter advarer om, at sådanne foranstaltninger ikke kan stoppe atomprogrammet, men kun bremse det.

Endelig skal det bemærkes, at Iran reagerede på resolutionen ved at annoncere endnu et uranberigelsesanlæg, hvilket yderligere forværrede situationen. I takt med at vestlige lande overvejer "snapback-mekanismen" fra atomaftalen fra 2015, er presset på forhandlingsparterne stigende. Den næste runde af samtaler i Oman vil vise, om der kan findes en vej ud af denne komplekse situation.