Østrig i sorg: Masseskyderi i Graz chokerer landet
Efter hærværket i Graz vil der blive holdt et minuts sorg i hele Østrig den 11. juni 2025 for at mindes ofrene.

Østrig i sorg: Masseskyderi i Graz chokerer landet
Tirsdag den 10. juni 2025 chokerede et skudtogt i Graz det østrigske samfund: En 21-årig mand, bevæbnet med to skydevåben, dræbte ti mennesker og tog derefter sit eget liv. I alt elleve mennesker døde i denne tragiske hændelse, mens politiet bekræftede syv kvindelige og tre mandlige ofre, inklusive en lærer, onsdag morgen. Denne grusomme handling førte til proklamationen af tre dages nationalsorg i hele Østrig meinkreis.at rapporteret.
Rampen fandt sted på en skole i Graz. Men hvad driver en person til at gøre sådan en handling? Et afskedsbrev fra gerningsmanden afslørede ingen klare årsager. Eksperter formoder, at mange års mobning kan have ført til den unge mands ønske om hævn. Lederen af skolelægetjenesten i Steiermark, Josef Zollneritsch, gør opmærksom på, at mange unge ikke føler sig tilstrækkelig anerkendt, hvilket kan føre til voldsspiraler. Hundredvis af mennesker var samlet til en mindehøjtidelighed i Graz for at mindes ofrene og tænde et hav af lys.
Minut af sorg for ofrene
Midt i denne sorg vil der blive afholdt et landsdækkende sorgøjeblik onsdag kl. Tog, der er mellem to stop, kører til den nærmeste station og stopper der. Wiener Linien har meddelt, at dette minuts sorg vil blive annonceret både i køretøjerne og ved stoppestederne. Stopvisningerne vil vise beskeden "Vi står sammen for Graz" for at udtrykke solidaritet med ofrene og deres familier.
Wiener Liniens administrerende direktør Alexandra Reinagl udtrykte sin dybe sympati for alle, der er berørt af disse tragiske begivenheder. Regeringen under kansler Christian Stocker (ÖVP) beskrev det som en "national tragedie" og pegede på behovet for at stå sammen i så svære tider.
Diskussion om våbenlovgivningen
Begivenhederne i Graz rejser også spørgsmål om våbenlovgivningen i Østrig. Disse er mindre strenge end i Tyskland. Visse rifler kan købes af enhver 18-årig, mens håndvåben kræver et våbenejerkort. Det modtog gerningsmanden efter en psykologisk test, som sætter gang i diskussionen om hensigtsmæssigheden af de eksisterende regler. Der har tidligere været gentagne diskussioner om våbenlovgivningen, som for eksempel efter skudangrebet i Mauterndorf i 1997. Dengang opfordrede politiske aktører til, at lovene blev strammet, men den juridiske situation forblev i sidste ende uændret.
Tragedien i Graz vil helt sikkert føre til fornyede debatter om sikkerhed i skolerne og hvordan man håndterer psykiske problemer blandt unge. Det handler ikke kun om gerningsmændene, men også om spørgsmålet om, hvordan vi som samfund kan støtte vores unge mere effektivt.