Wien er afhængig af gennemsigtighed: New Freedom of Information Act fra september!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Wiens delstatsparlament implementerer loven om informationsfrihed, som øger gennemsigtigheden i administrationen og afskaffer den officielle tavshedspligt.

Der Wiener Landtag setzt das Informationsfreiheitsgesetz um, das Transparenz in der Verwaltung erhöht und Amtsgeheimnis abschafft.
Wiens delstatsparlament implementerer loven om informationsfrihed, som øger gennemsigtigheden i administrationen og afskaffer den officielle tavshedspligt.

Wien er afhængig af gennemsigtighed: New Freedom of Information Act fra september!

Torsdag tog delstatsparlamentet i Wien et vigtigt skridt mod gennemsigtighed: den føderale regering besluttede lov om oplysningsfrihed implementeret i Wiens delstatslovgivning. Det betyder, at adskillige delstatslove vil blive tilpasset de nye regler, hvilket lægger grundlaget for større informationsfrihed i administrationen.

Men glæden over dette fremskridt forplumres af oppositionen. Kritikere frygter begrænsninger i retten til at stille spørgsmål til kommunalbestyrelsesrepræsentanter. Især De Grønne og ÖVP udtrykker bekymring for, at ændringerne af bygrundloven kan begrænse kommunalbestyrelsernes ret til at interpellere. Indtil nu har der ikke været tavshedspligt over for kommunalbestyrelsen og delstatsparlamentet - en forordning, der nu bliver sat på prøve.

Ny ramme for informationsanmodninger

Fra september 2025 bliver den officielle tavshedspligt endelig afskaffet. I stedet skabes en grundlæggende ret til indsigt i informationer, som vil præge administrationen i fremtiden. De Mål er en paradigmatisk ændring: gennemsigtighed bør blive reglen, hemmeligholdelse undtagelsen. Oplysninger af almen interesse skal proaktivt offentliggøres af statslige organer og større samfund og være tilgængelige for alle borgere.

Et centralt element i den nye lov er indførelsen af ​​et generelt informationsregister, hvori de relevante oplysninger samles og mærkes. Disse tiltag har til formål at styrke borgernes tillid til den offentlige forvaltning og lette adgangen til vigtig information.

Politisk modstand og bekymringer

Grønt rådmand David Ellensohn har skarpt kritiseret de nye krav og ser dem som en "hån" mod informationsfriheden. Han understreger, at godkendelsen af ​​regeringsfraktionerne vil være nødvendig for anmodninger til bystyrets medlemmer, hvilket kan komplicere processen yderligere. Denne begrænsning blev anset for uacceptabel af oppositionen, da den kunne hindre adgang til afgørende information.

ØVP-klubformand Harald Zierfuß har også udtrykt bekymring for, at indførelsen af ​​fortrolighedsgrunde for kommunalbestyrelsesmedlemmer kan underminere gennemsigtigheden. Oppositionen peger på, at ændringsforslaget først blev indført i delstatsparlamentet for en uge siden, hvilket giver indtryk af, at man i en fart forsøger at vedtage vidtrækkende ændringer.

Denne nye forordning sætter administrationen i Wien på prøve. Mens mulighederne for at rekvirere information skal udvides, er der stadig mange politiske spørgsmål, som kan få væsentlig indflydelse på byens processer i de kommende år.