Ti år med Fertilitetscentret: Unikke familiehistorier blomstrer

Ti år med Fertilitetscentret: Unikke familiehistorier blomstrer

I 2025 vil fertilitetscentret i Wien fejre et jubilæum: Ti år efter grundlæggelsen har anlægget etableret sig som et kontaktpunkt for par, der ønsker at få børn. igen kurer rapporteret. Åbningen kom blot måneder efter en lovændring, der tillader par af samme køn at bruge donorsæd. Siden da er over 1.300 par blevet behandlet, og antallet er støt stigende hvert år. Mens der i starten kun kom 50 par til centret om året, er der nu mange flere.

Kravene til behandling er de samme for queer-par og heteroseksuelle par, bortset fra behovet for at bruge donorsæd. Inden insemination kræves en notarhandling for klart at regulere donorens rettigheder og forpligtelser. Udgifterne til behandlingen skal afholdes privat, selvom der er IVF-fonden, som i visse tilfælde dækker op til 70 procent af udgifterne til fire behandlingsforløb.

Frygt og støtte

Det sociale klima og den politiske udvikling påvirker frygten hos par, der ønsker at stifte familie. Det er især tydeligt blandt mange queer-par, som ofte kommer fra Wien eller i udlandet. De søger støtte på grund af den politiske situation i deres hjemlande. Kerstin og Sonja, et lesbisk par, der kontaktede centret i 2020, er et eksempel på dette. Deres datter Iva blev født i 2021, og de understreger, at deres familier og venner på mange måder støtter deres ønske om at få børn.

For Kerstin og Sonja er åben kommunikation med deres datter vigtig. De forklarer Iva, at hun har to mødre, og at hun måske kan møde sin sæddonor, når hun er 14 år. På trods af deres frygt for mulig drilleri i skolen, understreger de to den kærlige opvækst af deres datter.

Reproduktionsmedicin i overgang

I forbindelse med fremme af reproduktionsmedicin er det vigtigt også at overveje de institutioner og love, der ledsager denne udvikling. Endnu en artikel fra LMU Hospital understreger, at mange lovbestemmelser, såsom den næsten 30 år gamle lov om embryobeskyttelse, ikke længere er tidssvarende. Denne lov dækker ikke den seneste udvikling inden for reproduktionsmedicin og fører derfor til unødvendige risici for mor og barn.

Ekspertgruppen ledet af prof. dr. Christian Thaler efterlyser en ny lov, der også behandler spørgsmål som ægdonation til kvinder efter kræftbehandlinger og håndtering af overskydende embryoner. I betragtning af den stigende mangfoldighed af familieformer i Østrig og på verdensplan er det på tide at tilpasse de juridiske rammer i overensstemmelse hermed.

Etiske dimensioner ved at stifte familie

Et vigtigt emne inden for reproduktionsmedicin er de etiske spørgsmål, der opstår ved nye muligheder for at stifte familie. De Etisk Råd kommer med interessante aspekter: Kunstig befrugtning, frysning af kønsceller og embryoner samt muligheden for sæddonation afkobler ofte biologisk og socialt forældreskab. Denne udvikling rejser spørgsmål såsom oprindelsen og identiteten af ​​børn, hvis forældreskab ikke nødvendigvis er biologisk.

Diskussionen om regulerede procedurer for anvendelse af overskydende embryoner efter behandlinger er også relevant. Der opstår også ofte etiske betænkeligheder omkring spørgsmålet om anonymt afgivelse af børn og den mulige udvælgelse af børn med særlige karakteristika eller genetisk manipulation af embryoner.

Samlet set viser det, at Wien Fertilitetscenter ikke kun tilbyder vigtige medicinske tjenester, men også er aktiv i den brændende sociale og etiske diskurs omkring reproduktion og familiedannelse. Vejen til familie er fortsat fuld af udfordringer, men institutioner som denne spiller en afgørende rolle i at støtte par på denne rejse.