Vienna Energiesolution: Fremtiden for fjernkøling for et grønnere liv!
Wien planlægger at blive Europas fjernkølingshovedstad for at udvide den klimavenlige køling i byen.

Vienna Energiesolution: Fremtiden for fjernkøling for et grønnere liv!
Der sker meget inden for klimaanlæg i Wien. De kommunale forsyningsselskaber har forpligtet sig til et stort mål: at gøre Wien til Europas fjernkølingshovedstad. "Vores vision er at etablere miljøvenlig køling som en nøgleteknologi for en by, der er værd at bo i," forklarer Georg Geissegger, chef for planlægning og byggeri hos Wien Energie, i en ny serie af interviews LEDERNET. Dette bliver særligt presserende, da sidste sommer var en af de varmeste i 250 år, hvilket øgede behovet for effektiv køling.
Begrebet fjernkøling fungerer på samme måde som den velkendte fjernvarme: Kulde genereres i store kølecentre, transporteres til forbrugerne gennem et separat rørsystem og distribueres dertil via ventilationsanlæg. "Vi bruger Donau-kanalens vand som et genkølemedium, hvilket er en særlig miljøvenlig løsning," tilføjer Geissegger. Mindre end én procent af vandet bruges til dette formål uden at have en negativ indvirkning på miljøet.
Et netværk i vækst
Wien Energie driver nu et 30 kilometer langt fjernkølingsnetværk med adskillige centre, såsom dem på Stubenring og Schottenring. Omkring 220 kunder, herunder store institutioner som Naturhistorisk Museum og hospitaler, nyder allerede godt af fordelene ved denne klimavenlige køling. Systemet har en effekt på omkring 240 megawatt og vokser med 10 procent årligt. "Med innovative løsninger som det nyudviklede islager kan vi også dække forbrugstoppe," afslører Geissegger og hentyder til en teknologi, der forvandler koldt vand til is og frigiver kulde, når det afrimes.
Der er særligt fokus på det nye MedUni-campus i Mariannengasse, der bliver integreret i fjernkølesystemet som hovedforbruger. Efterspørgslen efter denne klimavenlige løsning er stor, især da fjernkøling kan reducere CO₂-udledningen med op til 50 procent sammenlignet med konventionelle klimaanlæg. Dette er en vigtig udvikling i et miljø, hvor varme dage stiger på grund af klimakrisen.
Udfordringer og fremtidsudsigter
Der er selvfølgelig også udfordringer ved at udvide sådanne systemer. "Den indsats, der er forbundet med at eftermontere eksisterende bygninger, kan være høj, hvis de ikke allerede er tæt på netværket. Men i tilfælde af kernerenoveringer kan investeringen være det værd," siger Geissegger. Eksperter anbefaler derfor at integrere effektive kølekoncepter ved planlægning af nye bygninger for at minimere opvarmningen af byrum.
Wien er ikke alene med sin vision; Adskillige byer rundt om i verden er allerede afhængige af fjernkølesystemer, herunder Paris, Toronto og München. Men som Geissegger eftertrykkeligt understreger: "Vi har potentialet til at blive ledere her og yde et stort bidrag til en klimavenlig by." Det bliver tydeligt, at sammenhæng og innovation skal gå hånd i hånd for at nå de opstillede mål.
Sammenfattende er fremtiden for køling i Wien grøn, og byen har potentiale til at tjene som rollemodel for andre byer. De næste par år vil være afgørende for at drive ekspansion og tilpasning til klimaændringer. Fjernkølenettet er et elementært skridt i den rigtige retning.