Forbud mod tørklæder til piger: Islamisk forening truer med at sagsøge!

Forbud mod tørklæder til piger: Islamisk forening truer med at sagsøge!

En sociopolitisk debat er under opsejling i Østrig, som ikke kun berører piger under 14 år, men også hele det muslimske samfund. Regeringen har fremlagt et nyt forbud mod tørklæder til mindreårige, som skal træde i kraft i januar 2026. Denne plan skaber allerede heftige diskussioner, og mange røster kritiserer den som et skridt i den forkerte retning.

Den Islamiske Føderation (IF), landets næststørste moskéforening, udtrykker stærke bekymringer og ser loven som et udtryk for politisk motivation, der kunne drage fordel af anti-islamiske strømninger. Hun beskriver tørklædet som et udtryk for kulturel identitet, da religionens synlighed ikke har en negativ indflydelse på social deltagelse. Claudia Plakolm, ÖVP's integrations- og ungdomsminister, beskrev børns tørklæder som et "tegn på undertrykkelse" og forklarede, at piger i Østrig "kan vokse op frit, synligt og selvbestemt."

Forargelse blandt muslimer

IF kritiserer ikke kun politikernes symbolpolitik, men advarer også om en mulig stigning i racistiske angreb mod muslimer. "Selvbestemmelse gennem forbud? Det kan ikke være den rigtige måde," understreger en talsmand for IF. Dette fremhæver en grundlæggende uoverensstemmelse i opfattelsen: For mange kvinder, der vælger at bære hijab, er det et udtryk for deres religiøse overbevisning og ikke et symbol på undertrykkelse. Den offentlige diskussion er stærkt præget af fordomme.

Når man overvejer spørgsmålet, overses det ofte, at piger under 14 år ikke får nok stemme til at træffe disse beslutninger. Kritikere hævder, at tørklædet ikke bør bæres i skoleundervisning og offentlige institutioner for at begrænse indflydelsen fra kulturelle normer. Denne opfattelse ses dog af mange som diskriminerende og øger følelsen af ​​isolation i det muslimske samfund.

Socialpolitik i fokus

De planlagte ændringer er ikke kun kontroversielt diskuteret i Østrig. Lignende indsats kan ses i Tyskland, hvor reglerne, der begrænser brugen af ​​religiøs beklædning i offentlig tjeneste, er steget i de senere år. Aynur Handan Yazıcı, formand for kvindeorganisationen IGMG, udtrykker skarp kritik af sådanne planer, som kan gøre det sværere for muslimske kvinder at være repræsenteret i vigtige poster. Hun ser forbuddene som en "sociopolitisk fiasko" og opfordrer til mere deltagelse af religiøse og etniske minoriteter.

Diskussionen om muslimske kvinders synlighed i nøglestillinger er også særligt bemærkelsesværdig. Mange kvinder, der bærer hijab, undværer den i deres professionelle liv for at blive taget seriøst. Radikale religiøse diskurser bruger tørklæde-kontroverserne til at fremme en "os versus dem"-mentalitet og sætte skub i frygten for, at Vesten handler mod det muslimske samfund. Det er vigtigt at stille spørgsmålstegn ved de unge piger selv og fremme en mere åben, religiøst følsom holdning.

I lyset af det nye lovudkast er spørgsmålet ikke kun, hvad lovgivning betyder for at bære tørklædet, men også hvordan vi som samfund ønsker at håndtere mangfoldighed og religiøs identitet. Den Islamiske Føderation planlægger allerede at overvåge lovgivningsprocessen nøje og tage eventuelle juridiske skridt mod loven for at sende et klart budskab til dets samfund.