Nybyggeri i Østrig: Boligmanglen fortsætter med at vokse trods tilskud!
Nybyggeri og boligtilskud i Østrig stagnerer trods stigninger i 2024. Aktuelle udfordringer og udvikling inden for boligbyggeri.

Nybyggeri i Østrig: Boligmanglen fortsætter med at vokse trods tilskud!
I Wien viser boligbyggeriet blandede tal. Nye byggestøtter oplevede et opsving i 2024, og skinnede en lysstråle ind i den i forvejen spændte boligsituation. Ifølge Trend var der i alt omkring 19.200 finansieringstilsagn, hvilket svarer til en glædelig stigning på 13 procent i forhold til året før. Udgifterne til boligstøtte steg også med 14 procent til 2,51 milliarder euro og vendte tilbage til niveauet i begyndelsen af 2010'erne.
Særligt bemærkelsesværdigt er de store nybyggeritilskud, som er steget med 27 procent. Foreningsformand Robert Schmid er optimistisk og understreger, at denne opadgående tendens kan være med til at fjerne boligmanglen. Men han advarer også: For at stabilisere byggeproduktionen og skabe overkommelige boligarealer skal der tages innovative tilgange og holdes byggeomkostningerne under kontrol.
Renoveringsstatistik og lånerenter
Helt anderledes er situationen på området for renoveringsfinansiering. Statistikken viser her en lempelse, men det kan ikke ses som positivt. Udgifterne til renoveringer faldt med 6 procent til blot 650 millioner euro, og i alt 2,15 milliarder euro strømmede til renoveringsprojekter, inklusive statsstøtte. Faldet på dette område rejser spørgsmål, især set i lyset af de høje lånerenter og de øgede byggepriser på grund af KIM-forordningen, som er stærkt trykkende byggetilladelser.
Med 51.500 byggetilladelser i 2024 er tallet omkring en tredjedel under det tiårige gennemsnit. Boligbyggeriet – antallet af boligbyggetilladelser pr. 1.000 indbyggere – var 3,5 på landsplan, hvor Wien indtog en førende position på 4,5. Det gør det klart, at hovedstaden gør meget rigtigt boligpolitisk, mens Kärnten (2,7) samt Salzburg og Steiermark (2,9 hver) halter bagefter, da OTS rapporter.
Udsigter ind i fremtiden
Kurset for de kommende år er derfor i fare. Schmid advarer om, at der bør tages en teknologi-åben tilgang til at vurdere CO2-emissioner over hele livscyklussen af boliger. Hvis politikken skifter i retning af mere bæredygtige byggematerialer, kan emissionerne reduceres, men de dermed forbundne omkostninger for byggebranchen skal ses med forsigtighed. Denne balance kan være afgørende for at undgå markedsrestriktioner og bæredygtigt bekæmpe boligkrisen.
På baggrund af disse nøgledata er det klart, at Wien og resten af Østrig står over for enorme udfordringer. Men med en god hånd i politik og byggebranchen kunne det lade sig gøre at sætte kursen i den rigtige retning. Så det er stadig spændende at se, hvordan boligmarkedet vil udvikle sig i det kommende år.