Hukommelse af Srebrenica: Udskiftede minder og voksende spændinger

Hukommelse af Srebrenica: Udskiftede minder og voksende spændinger

Srebrenica, Bosnien und Herzegowina - Den 11. juli 2025 mindes verden på et af de mørkeste kapitler i europæisk historie: Massakren på Srebrenica, hvor bosnisk-serbiske soldater og Freischärler myrdede 8.372 Bosniaken i juli 1995. Internationalt anerkendes denne kriminalitet som et forening, på trods af forsøgene ved mange tjener til at nægte eller tilbageholdt eller tilbageholdt. Det er et emne, der stadig sikrer spændinger og konflikter i dag, ikke kun i Bosnien -Hercegovina, men også langt ud over

En af de overlevende, Nedzad Avdic, husker mareridtaftenerne i massakren. Han var kun 17 år, da han blev alvorligt såret under sin henrettelse den 14. juli 1995, men var død og slap væk. "Folkedrab er ikke ovre, så længe fortiden ikke behandles," understreger Avdic, der bor i Srebrenica igen i dag. Der er befolkningen halvdelen af Bosniak, halvt serbisk, hvilket gør det vanskeligt at leve sammen, som Almasa Salihovic rapporterer i Potocari Memorial.

Sikkerhedsmæssige bekymringer og politiske spændinger

Hukommelsen om grusomhederne overskygges i stigende grad af politiske spændinger og sikkerhedsmæssige bekymringer. Srebrenica Memorial Center måtte for nylig lukke sine porte for første gang siden dens konstruktion på grund af frygt for optøjer. Denne beslutning blev offentliggjort den 7. marts 2025 og er direkte relateret til fordømmelsen af Milorad Dodik, præsidenten for Republica Srpska, i et år i fængsel og et seksårigt politisk forbud, der forårsager spænding i regionen.

Dodik er i centrum af kontroversen og sammenligner antallet af de dræbte under folkedrab med de 3.600 serbere, der døde i regionen siden begyndelsen af krigen. Næstformand Camil Durakovic har kritiseret denne sammenligning skarpt og understreger, at en sådan retorik undergraver hukommelsen om folkemordet.

Mens han var i Banja Luka, rapporterer Republika Srpska hovedstad, der praktisk talt ikke diskuteres, og eleverne rapporterer, at hun næppe lærer noget om Bosnien -krigen i klassen, journalist Aleksandar Trifunovic udsættes for farlige trusler, fordi han fører interviews med Bosniac -overlevende. Hans rapportering er et modigt forsøg på ikke at blive glemt historien.

Vejen til forsoning

Vurderingen af grusomhederne af Dodik og andre førende politikere fra Republika Srpska forbliver problematisk. Mens de love, der forbyder statens retslige i den serbisk-dominerede del af Bosnien-Herzogowinas, er der adskillige internationale stemmer, herunder den amerikanske statssekretær Marco Rubio, der kræver en ophør af denne farlige politiske retorik.

Regeringssystemet i Bosnien-Herzegovina er kompliceret og kendetegnet ved etniske adskillelser, der stadig har indflydelse. Det er tydeligt, at en ærlig undersøgelse af fortiden, da de kræver avdic og Salihovic, er vigtig for at finde en fælles måde at forsoning på. De politiske spændinger, der former nutiden, er en konstant opfordring til hukommelse, at læren fra historien ikke må ignoreres.