Til minde om Srebrenica: Undertrykte minder og voksende spændinger

Til minde om Srebrenica: Undertrykte minder og voksende spændinger

Den 11. juli 2025 vil verden mindes et af de mørkeste kapitler i europæisk historie: Srebrenica-massakren, hvor bosnisk-serbiske soldater og irregulære myrdede 8.372 bosniakker i juli 1995. Internationalt anerkendes denne forbrydelse som folkedrab, på trods af forsøg fra mange serberes forsøg på at benægte eller relativere. Det er et spørgsmål, der fortsat forårsager spændinger og konflikter i dag, ikke kun i Bosnien-Hercegovina, men også langt udenfor.

En af de overlevende, Nedzad Avdic, husker massakrens mareridtsagtige nætter. Han var kun 17 år gammel, da han blev alvorligt såret under sin henrettelse den 14.-15. juli 1995, men spillede død og det lykkedes ham at flygte. "Folkedrabet er ikke slut, så længe fortiden ikke bliver behandlet," understreger Avdic, der nu bor i Srebrenica igen. Befolkningen der er halvt bosniak og halvt serbisk, hvilket gør sameksistens vanskelig, som Almasa Salihovic også rapporterer ved Potocari Memorial.

Sikkerhedsproblemer og politiske spændinger

Men minder om grusomhederne bliver i stigende grad overskygget af politiske spændinger og sikkerhedsmæssige bekymringer. For nylig måtte Srebrenica Memorial Center lukke sine døre, for første gang siden dets opførelse, på grund af frygt for optøjer. Denne beslutning blev offentliggjort den 7. marts 2025 og er direkte relateret til idømmelsen af ​​Milorad Dodik, præsident for Republika Srpska, til et års fængsel og seks års udelukkelse fra politik, hvilket skabte begejstring i regionen.

Dodik er i centrum for kontroversen og sammenligner antallet af dræbte under folkedrabet med de 3.600 serbere, der døde i regionen siden krigen begyndte. Vicepræsident Camil Durakovic har skarpt kritiseret denne sammenligning og understreget, at en sådan retorik underminerer hukommelsen om ofrene for folkedrabet.

Mens folkemordet i Banja Luka, hovedstaden i Republika Srpska, praktisk talt ikke diskuteres, og elever rapporterer, at de næsten ikke lærer noget om den bosniske krig i klassen, står journalisten Aleksandar Trifunovic over for farlige trusler, fordi han gennemfører interviews med bosniske overlevende. Hans rapportering er et modigt forsøg på ikke at lade historien blive glemt.

Vejen til forsoning

Vurderingen af ​​Dodiks og andre Republika Srpska-lederes grusomheder er fortsat problematisk. Mens lovene, der forbyder statens retsvæsen at operere i den serbisk-dominerede del af Bosnien-Hercegovina, rejser nødvendige spørgsmål, er der talrige internationale stemmer, herunder USA's udenrigsminister Marco Rubio, der opfordrer til en ende på denne farlige politiske retorik.

Regeringssystemet i Bosnien-Hercegovina er kompliceret og præget af etniske opdelinger, der stadig har indflydelse. Det er klart, at en ærlig konfrontation med fortiden, som Avdic og Salihovic kræver, er afgørende for at finde en fælles vej til forsoning. De politiske spændinger, der former nutiden, er en konstant påmindelse om, at historiens lærdomme ikke kan ignoreres.