Skandale i Völkermarkt: Da guvernør Sima blev kastet med æg!

Skandale i Völkermarkt: Da guvernør Sima blev kastet med æg!

Den 4. oktober 2025 vil en mindeværdig begivenhed i Kärntens historie blive husket, som stadig giver genlyd i dag. Den tidligere guvernør i Kärnten, Hans Sima, blev kastet med tomater og æg i Völkermarkt i 1972. Triste omgivelser: under et besøg var han og hans kone mål for et nådesløst angreb. Gendarmeriet virkede uvilligt til at beskytte ham, til stor glæde for nogle retshåndhævere, som kun kunne grine ondsindet. Denne hændelse markerede et vigtigt punkt i "byskiltstormen", som markant påvirkede Simas politiske karriere, som den lille avis rapporterer.

Rødderne til byskiltestormen strækker sig tilbage til efteråret 1972, hvor konflikten om de tosprogede stednavneskilte i Kärnten eskalerede. Den slovenske etniske gruppe krævede gennemførelse af artikel 7.3 i den østrigske statstraktat, som giver mulighed for optagelse af det slovenske sprog som andet officielt sprog. Historikere drager paralleller til "Krystalnattens nat" i 1938 og beskriver, at udtrykket "byskiltstorm" næsten udelukkende blev opfundet af medierne.

Et tilbageblik på Hans Simas politiske karriere

Hans Sima kæmpede altid for pr-arbejde for at indføre sådanne stednavneskilte, som i sidste ende kostede ham støtte fra hans eget parti. Han trådte tilbage som guvernør i 1974, men hans engagement gik ikke ubemærket hen. I 2000 grundlagde han en privat fond for at forske i nutidig Kärntens historie og for at fremme den alpine-adriatiske idé. En udstilling med titlen "Hans Sima – et politisk liv" vises i øjeblikket i Werner Berg-museet i Bleiburg. Denne kan besøges indtil 9. november og fremhæver ikke kun Simas politiske karriere, men også hans forhold til kunstneren Werner Berg.

Byskilttårnet i detaljer

Stormen af ​​byskiltene begyndte med spændinger og smædekampagner, der strakte sig tilbage til 1970. Frem for alt var det en lang række aggressive aktioner, der nåede et indledende klimaks i St. Kanzian den 20. og 21. september 1972, efterfulgt af en hovedstorm den 9. oktober, hvor 200 biler, der blev demonteret, var på vej mod de nye skilte. Blot en dag senere, om morgenen den 10. oktober, var der ikke længere tosprogede stednavneskilte i Kärnten. Sammenstød mellem lokalsamfund var intense, og medierne rapporterede ofte om en "Sima hemmelige plan", som blot yderligere opildnede situationen.

Som reaktion på urolighederne blev der endelig iværksat politiske bestræbelser på at pacificere konflikten. Historikere hævder, at dette var den eneste gang, en lov ikke blev implementeret på grund af offentligt pres. Det er fortsat uklart, om der var en hovedarrangør bag urolighederne, men Carinthian Homeland Service er identificeret som en gruppe involveret i aktionerne.

Et yderligere kig på i dag viser de udfordringer, som den slovenske etniske gruppe fortsat skal overvinde. Valentin Inzko, formand for Rådet for Kärntenslovenere, udtrykte pessimisme over den aktuelle situation og kritiserede brudte løfter til sin etniske gruppe. Manuel Jug, ny formand for centralforeningen, understregede vigtigheden af ​​at få det bedste ud af nutiden. Deres engagement viser, at emnet tosprogede stednavneskilte stadig ikke er et afsluttet kapitel i dag.

Kärntens komplekse og ofte smertefulde fortid er et emne, der ikke kun anskues historisk, men også altid er til stede i aktuelle diskussioner. Mens udstillingen i Bleiburg hylder arven fra Hans Sima, er spørgsmålet om en retfærdig og respektfuld fremtid for de forskellige etniske grupper i landet fortsat spændende og nødvendigt.