Wienske forskere opdager en ny tilgang til at bekæmpe epilepsianfald!
Det medicinske universitet i Wien forsker i en ny terapeutisk tilgang mod epilepsi for at forstå årsagerne til anfald.

Wienske forskere opdager en ny tilgang til at bekæmpe epilepsianfald!
En ny tilgang til epilepsiforskning bringer et frisk pust til behandlingen af denne udbredte sygdom. Omkring 65 millioner mennesker verden over lider af epilepsi, en sygdom forårsaget af en forstyrrelse af kontrollen af excitation i hjerneceller. I en nylig undersøgelse har det medicinske universitet i Wien opdaget en molekylær mekanisme, der kan spille en afgørende rolle i udviklingen af epileptiske anfald. Denne mekanisme, kendt som "paroxysmal depolarization bursts" (PDS), er karakteriseret ved øget elektrisk aktivitet i nerveceller og betragtes som en forløber for anfald. Som [Medical University of Vienna](https://www.meduniwien.ac.at/web/ueber-uns/news/2025/news-im-juni-2025/epilepsie-neuer-konzept-fuer-ursaechliche-therapie-erforscht/medizin- Wissenschaft/) rapporterer, bekræfter den centrale rolle i udviklingen af sygdommen, der også spiller en central rolle i PDS udvikling.
Resultaterne af undersøgelsen viser, at PDS især opstår i forbindelse med hjerneskade som efter et slagtilfælde eller traumatisk hjerneskade og aktiverer en beskyttelsesmekanisme i hippocampus på kort sigt, hvilket dog kan føre til anfaldslignende elektriske udladninger på længere sigt. Indtil nu er epilepsianfald hovedsageligt blevet behandlet symptomatisk for at undertrykke dem. Men med nye oplysninger fra undersøgelsen offentliggjort i Journal of Neuroscience, kan det være muligt at udvikle forebyggende behandlinger for specifikke former for epilepsi. Ifølge det medicinske universitet i Wien er der allerede planlagt yderligere undersøgelser for at fremme grundlæggende terapier.
Et kig bag kulisserne af forskning
Epilepsiarbejdsgruppen, ledet af prof. dr. med. J. Rémi, er optaget af at forbedre diagnosticering, terapi og prognosevurdering af epilepsi. Udover PDS er forskningsfokus også på semiologisk analyse og elektroencefalografi (EEG) for bedre at kunne klassificere og forstå de forskellige typer anfald. Dette er afgørende for diagnosticering og lokalisering af anfaldsoprindelseszoner i fokale epilepsier.
En yderligere drivkraft for innovation er tydelig i brugen af de nyeste teknologier, såsom 3D-processer og AI-metoder til analyse af anfald. Disse tilgange er ifølge LMU Klinikum med til at forstå og forbedre virkningerne af epilepsi på patienters livskvalitet. Kombinationen af state-of-the-art teknologi og solid grundforskning danner et lovende grundlag for den fremtidige udvikling i behandlingen af denne kroniske neurologiske sygdom.
Yderligere forskning vil derfor være afgørende for ikke kun at behandle symptomerne på epilepsi, men også for bæredygtigt at bekæmpe årsagerne. Lyset for enden af tunnelen for mange af de berørte kunne blive mere håndgribeligt takket være disse nye videnskabelige resultater.