Marvin Bergauer: Dystopisk debutroman om traumer og chips i hovedet
I sin debutroman "Den endeløse vilje" bearbejder Marvin Bergauer personlige traumer i en dystopisk fremtid i Østrig.

Marvin Bergauer: Dystopisk debutroman om traumer og chips i hovedet
I et Wien, der i stigende grad er præget af teknologiske fremskridt og dystopiske visioner, udgiver reporteren og forfatteren Marvin Bergauer sit debutværk "The Endless Will". I sin roman bearbejder han sine personlige erfaringer med hjertekirurgi, selvom bogen ikke er en selvbiografi. Plottet udspiller sig i et fremtidigt Østrig, hvor kriminaliteten er steget til et alarmerende niveau. For at opveje dette planlægger regeringen at implantere chips i borgernes hjerner for at rekonstruere kriminalitet og dermed reducere kriminalitetsraterne. Bergauer kombinerer sin personlige indsigt med et fængslende, fiktivt plot, der får læseren til at tænke. [Mit distrikt rapporterer at...]
Bogens fokus er ikke den teknologiske intervention eller regeringen, men derimod fire karakterers dybe følelser og konflikter. Phil og Ben Hildmann kæmper mod opløsningen af deres familie, mens Chloe slutter sig til en modstandsbevægelse, der kæmper mod de implanterede chips. Levin, der også skulle gennemgå en hjerteoperation, går en helt anden vej end Bergauer. Karakterernes skæbner lever i starten side om side, men bliver forbundne på en bevægende måde, efterhånden som historien skrider frem.
Om cyborgs og menneskelig identitet
Romanen kaster også skygger på den skiftende menneskelige identitet i teknologiens tidsalder. Professor Christof Niemeyer fra Karlsruhe Institute of Technology definerer cyborgs som levende væsener med tekniske implantater, der forbedrer deres funktioner. Dette rejser naturligvis spørgsmålet: Hvor ender mennesket og maskinen begynder? Tanken om, at teknologier som pacemakere eller endda signalbehandlingsimplantater bliver en del af vores biologiske eksistens er ikke længere langt ude, men en reel mulighed. Cyborgforskning, der tidligere ofte var forankret i science fiction-verdenen eller militæret, begynder at komme ind i den offentlige diskurs. Deutschlandfunk forklarer, at...
Den seneste tekniske udvikling, såsom hjerne-computer interfaces (BCI), gør det muligt at transformere tanker til fysiske handlinger. Eksemplet med en kvinde, der kan styre en robot ved hjælp af et elektrodearray i sin hjerne, illustrerer, hvor tæt vi er på en sammensmeltning af mennesker og teknologi. De etiske bekymringer, der opstår her, kan ikke ignoreres, især når man overvejer mulige misbrug og friheden til morfologisk selvudfoldelse. Neil Harbisson, der definerer sig selv som en cyborg, kræver allerede rettigheder for folk, der lever med tekniske implantater.
Fortech visioner og menneskelige udfordringer
Diskussionen omkring cyborgs og teknologiske implantater afspejles også i Bergauers roman. Teorien om "endeløs vilje", som Bergauer udvikler i sin bog, kunne forstås som en filosofisk undersøgelse af karakterernes indre konflikter og individets skiftende identitet i en teknologisk verden. Firmaet Gregor Demblin, der kan gå igen med et eksoskelet, viser, hvor langt teknologien allerede er nået, og hvordan den markant kan forbedre livskvaliteten for mennesker med lammelser. Disse udviklinger kan ikke kun udvide vores medicinske muligheder, men også fundamentalt ændre den måde, vi tænker på menneskets fysiske og psykologiske eksistens. DerPragmaticus rapporterer, at...
"The Endless Will" koster 21,90 euro og er tilgængelig online. Med første del af sin trilogi demonstrerer Marvin Bergauer ikke kun sine litterære færdigheder, men bringer også de vigtige sociale spørgsmål om sammenhængen mellem mennesker og teknologi på bordet.