Choknødlanding i Wien: Airbus er et totalt tab efter et problem med landingsstel!

Choknødlanding i Wien: Airbus er et totalt tab efter et problem med landingsstel!

En forfærdelig luftfartshændelse vakte opmærksomhed den 12. juli 2025. Hapag-Lloyd flight 3378, der oprindeligt var på vej fra Kreta til München, måtte nødlande i Wien-Schwechat Lufthavn på grund af et landingsudstyrsproblem. Højt kurer Problemerne opstod kort efter start, da landingsstellet ikke kunne trækkes tilbage. Dette førte til en drastisk stigning i brændstofforbruget på omkring 60 procent og stillede besætningen over for en stor udfordring.

Normalt vil planen i et sådant tilfælde være at lande i en nærliggende lufthavn til reparation. Den 55-årige pilot, en erfaren østriger, besluttede sig dog for at tage en anden kurs og ville undgå at lande i Zagreb eller Graz. Hans 25-årige andenpilot anmodede gentagne gange om alternative landinger, men kaptajnen nægtede. De første advarselsmeddelelser kom endelig ind over Budapest, og piloten besluttede at flyve til Wien.

Den dramatiske flugt

20 kilometer før landing var petroleum næsten brugt op, og Airbussen blev bogstaveligt talt til et svævefly. Endelig var der en hård landing 660 meter fra landingsbanen, hvor flyet skred hen mod ventende hjælpere. De måtte accelerere, mens de bakkede for at undslippe. Airbussen endte i sidste ende vinkelret på landingsbanen og var et totalt tab. Redningen med specielle kraner tog timer.

Årsagen til chassisproblemet blev sporet til en forkert spændt møtrik under vedligeholdelse. Piloten stolede også på forkerte brændstofberegninger fra et system, der ikke tog højde for landingsstellet. Denne blandede fejlkilde demonstrerer det ansvar, der altid ligger på besætningens skuldre i luftfarten. Piloten måtte opgive sit kørekort og blev i byretten i Hannover idømt seks måneders betinget fængsel for farlig indblanding i flytrafikken. Co-piloten blev dog frikendt for enhver skyld.

Lære fra hændelsen

Denne hændelse eksemplificerer vigtigheden af ​​kommunikation mellem kaptajn og førstebetjent, som er dækket af pilotuddannelsen. Højt Forskningsinformationssystem Pilotfejl er den hyppigste årsag til ulykker og tegner sig for 58 procent af alle flyulykker. Træthed, navigationsfejl og brændstofrelaterede problemer er blandt de mest almindelige faktorer. Tekniske defekter, som dem der opstod på Hapag-Lloyd-flyvningen, er den næsthyppigste årsag med 17 procent.

I 2024 blev der registreret i alt 268 dødsfald fra flystyrt på verdensplan Statista rapporteret. Ulykkesraten i erhvervsflyvning er relativt lav sammenlignet med bilkørsel, og antallet af alvorlige flyulykker er faldet de seneste år. Der er dog stadig risici, især under landing, som ofte lettes af uklar sigtbarhed eller uventede tekniske mangler.

Mens Hapag-Lloyd Airbus-hændelsen rejser presserende spørgsmål, understreger den også behovet for løbende at arbejde på luftfartssikkerhedsprotokoller og kommunikation for at forhindre noget lignende i at ske i fremtiden.