Suche
Mein Konto
Wiener voksenuddannelsescentre i finanskrisen: Der er risiko for millioner i tilbagebetalinger!
I 2025 blev de økonomiske tilskud til Wien voksenuddannelsescentre øget markant, mens der er behov for kritiske reformer.
Wiener voksenuddannelsescentre i finanskrisen: Der er risiko for millioner i tilbagebetalinger!
De økonomiske strømninger omkring Wiens voksenuddannelsescentre (VHS) skaber heftige diskussioner. En aktuel analyse viser massive ændringer i bevillingsstrukturen og på den økonomiske side, som bringer både muligheder og udfordringer med sig.
Byen Wien har investeret massivt i voksenuddannelsescentre i de seneste år. I 2013 var byens tilskud på 25,2 millioner euro, men dette beløb er steget til imponerende 40,1 millioner euro i 2023. Det er en stigning på imponerende 59 procent i forhold til 2013 og 75 procent i forhold til 2008, hvor byen kun var i stand til at yde 22,9 millioner euro. Givet de ekstra midler til renoveringer og investeringer er det samlede beløb 56,1 millioner euro. Det svarer til en stigning på 145 procent i forhold til 2008, som meinbezirk.at rapporterer.
Afdrag og udfordringer
Men ikke alt går godt: ifølge aktuelle rapportering fra i dag.kl Voksenuddannelsescentrene skal nu betale i alt 2,29 millioner euro tilbage til byen, fordi midlerne til projektet "Wiener Lernhilfe" ikke blev brugt rigtigt. Afregningen for 2023 afventer stadig, da der ikke er et klart overblik over, hvordan midlerne skal bruges. Det vækker bekymring ikke kun blandt byen, men også blandt oppositionspartierne.
Byrevisionen (StRH) retter skarp kritik mod situationen på VHS. Det kritiseres, at Revisionsrettens forpligtelse til omfattende kontrol er udgået i den nye finansieringsaftale, hvilket svækker kontrolmulighederne markant. Denne mangel på gennemsigtighed betragtes som alarmerende af FPÖ og De Grønne, da de udfører en central uddannelsesopgave.
Offentlig og privat finansiering
Indsatsen for at finansiere efteruddannelse skal ikke mindst ses i en større sammenhæng. Ikke kun byen Wien er ansvarlig, men også den offentlige sektor, økonomien og forskellige sociale grupper, som i en rapport af Eurydice præsenteres. Disse bidrager alle til finansieringen af uddannelsessystemet.
Samlet set kommer den største del af finansieringen af efteruddannelse fra offentlige midler, som stilles til rådighed for kommunale voksenuddannelsescentre og kulturel efteruddannelse. Der uddeles også individuelle midler og tilskud for at sikre bred adgang til videreuddannelse. I 2023 kom en væsentlig del af midlerne allerede fra deltagergebyrer, hvilket understreger behovet for en klar og gennemsigtig anvendelse af midlerne.
StRH anbefaler indtrængende at genoverveje betalingsformerne for finansiering over 50.000 euro, således at disse fremover udbetales i rater, og den sidste rate først udbetales, efter at en behovsanalyse er indsendt. Et konsulentfirma er allerede blevet ansat til at identificere reform- og besparelsespotentiale, og indledende besparelser på over 5 millioner euro er i sigte for 2024 og 2025.
Den aktuelle udvikling omkring Wiens voksenuddannelsescentre er en klar indikator for, at der trods øgede økonomiske ressourcer er behov for handling i forhold til struktur og kontrol. Politikerne vil blive pålagt ikke at miste den pædagogiske mission af syne i fremtiden.