Ukrainske flygtninge i Wien: Kampen om drømmejobbet er fortsat hård!

Ukrainske flygtninge i Wien: Kampen om drømmejobbet er fortsat hård!

I Wien tikker urene anderledes end normalt for mange ukrainske flygtninge. En af dem er den 59-årige Irina fra Kharkiv, som måtte flygte fra det russiske angreb på sit hjemland for omkring tre år siden. På trods af sine mange års erfaring som urforhandler har hun endnu ikke kunnet finde et job i Wien og lever af basale forsyninger, som kun indbringer omkring 400 euro om måneden. Efter at have trukket huslejen for sit lille værelse, står hun og hendes værelseskammerat tilbage med blot 250 euro.1Som mange andre ukrainere henvendte Irina sig til forskellige købmandskæder, men modtog intet som helst svar. At søge job er urentabelt – især for kvinder, som ofte har ringe mulighed for at arbejde fuld tid på grund af børnepasningsbehov.

Et kig på tallene viser: I Østrig er beskæftigelsesfrekvensen blandt ukrainske flygtninge næsten 50 procent. Mange af dem arbejder i turisme-, gæstfriheds-, detail- og sundhedssektoren. Problemet er især mærkbart for kvinder med børn, som har svært ved at påtage sig mere end deltidsjob på grund af den omsorg, de har brug for.1En anden hindring er reguleringen, der giver dig mulighed for at tjene yderligere 110 euro, hvor 65 cents pr. euro trækkes fra basisforsyningen. Denne regulering bliver ofte kritiseret som utilstrækkelig, og eksperter foreslår at overveje minimumsindkomst som en mulig løsning.

Forhindringer på vej mod integration

Vanskelighederne ved jobsøgning starter dog ofte med anerkendelsen af ​​kvalifikationer. Omkring 75 procent af de ukrainske fordrevne har akademiske grader, men står over for strenge regler for anerkendelse. Det er også tilfældet med Anastasiia Petrenko, som startede en Telegram-gruppe for læger fra sit hjemland. Gruppen hjælper med at skabe kontakter og udveksle ideer om jobmuligheder.1

Men myndighedernes opbakning er der ikke altid. I Oberösterreich og Wien er der pligt for ukrainske flygtninge til at tilmelde sig arbejdsformidlingen (AMS), men mange klager over utilstrækkelig støtte og dårlig kommunikation fra institutionerne. Et eksempel på dette er Oleksandr Nadraha, som fandt et arbejde sammen med sin familie efter at have modtaget intensiv rådgivning.1

Situationen for ukrainske flygtninge på arbejdsmarkedet er også sammenlignelig i andre lande. I Tyskland fandt omkring 296.000 ukrainske flygtninge eksempelvis beskæftigelse i november 2024, hvilket kun svarer til 31,7 procent af arbejdsmarkedsdeltagelsen. En lignende udfordring kan ses her: Kvinder, som ofte er enlige forsørgere, har mindre adgang til fast beskæftigelse. Næsten 80 procent af flygtningene havde intet kendskab til tysk, da de ankom, hvilket gør integrationen endnu sværere. Men efter omkring to år i Tyskland rapporterer mere end halvdelen, at deres tyske sprogkundskaber er gode eller i det mindste acceptabel.23

Vejen frem

Det er stadig at håbe, at nye programmer som "Jobturbo", der blev lanceret i efteråret 2023, yderligere kan fremme integrationen af ​​ukrainske flygtninge. På trods af udfordringerne viser mange engagerede individer, at der er vigtige måder at skabe muligheder på. Viljen til at deltage i integrationsforløb viser, at disse mennesker er klar til at integrere sig i deres nye hjem og bidrage positivt. Der er et presserende behov for hurtige fremskridt med rådgivning og støtte for at give ukrainske flygtninge reelle udsigter.3