Mystisk kælderopdagelse i Wien: Var det et romersk fængsel?

Mystisk kælderopdagelse i Wien: Var det et romersk fængsel?

I den livlige by Wien handler igangværende infrastrukturprojekter ikke kun om moderne udvikling, men også om at afdække fascinerende levn fra fortiden. Byarkæologien ser disse udgravninger som både en udfordring og en mulighed for endelig at kaste lys over den delvist skjulte del af Wiens historie. Kristina Adler-Wölfl, kurator for den nye udstilling i Romermuseet, understreger, at udgravningerne har stor betydning for vores forståelse af byens historie. På bondemarkedet i Wien i 2021 og 2022 blev der opdaget en bemærkelsesværdig stenblok, der dækkede et smalt vindue i ydervæggen af ​​en dyb kælder.

Kælderen, som er fem meter dyb og har et areal på 450 m², er unik for den romerske Donau-limes. Den aktuelle udstilling "Kælderhistorier" i det romerske museum beskæftiger sig intensivt med den omstændighedsproces, der bruges til at bestemme formålet med denne kælder. Den blev oprindeligt delt med den romerske legionærlejr og dateres tilbage til det 4. århundrede e.Kr. Mulige anvendelsesmuligheder for rummet spændte fra et mithraeum, det vil sige et fristed for guden Mithras, til et horreum, det vil sige et korn- og lagerhus, til en carcer, et fængsel. De tilgængelige beviser favoriserer stærkt de sidste to varianter, hvor dybden af ​​rummet og det høje vindue tyder på, at det blev brugt som fængsel.

Fangernes hverdag

Historiske dokumenter rapporterer om de dårlige fængselsforhold i romerske fangehuller, præget af lidt lys og uhygiejniske forhold. Denne kælder er også stadig uklar, hvem der blev fængslet der, da den mangler typiske beviser såsom lænker eller graffiti, der ofte findes i andre romerske fængsler. Kælderens funktion som et potentielt overfyldt fængsel kunne hænge sammen med det høje antal krigsfanger i senantikken.

Sideløbende med disse spændende fund arbejdes der også med et ekstraordinært arkæologisk projekt i Hasenleitengasse, som kan have en dyb indvirkning på historien om Wiens oprindelse. Her har historikere og arkæologer gjort et fund, der underkastes mere detaljerede undersøgelser, herunder DNA- og isotopanalyser samt geofysiske undersøgelser af gravmiljøet. Begravelsesmetoden er særlig interessant, da menneskekroppe blev efterladt uforbrændte i jorden – en undtagelse i den romerske verden, hvor ligbrændinger var almindelige omkring år 100 e.Kr.

Indblik i Wiens fortid

Hvis man tænker på Wiens romerske historie, står det hurtigt klart, at dette var en tid fuld af udfordringer og omvæltninger. Årtierne mellem 50 og 120 e.Kr. var relativt fredelige, men kejser Domitians Donau-krige i 81 til 96 e.Kr. førte til dramatiske ændringer, da germanske grupper krydsede den romerske grænse. Disse konflikter satte dybe spor og førte til, at kejser Trajan massivt udvidede Donau Limes-befæstningslinjen. Det er stadig spændende at observere, hvordan Wiens byarkæologi, der er baseret på Obere Augartenstrasse-stedet, behandler haglen af ​​skår af historien og præsenterer værdifulde fund for en bred offentlighed.

Sammenfattende former Wien ikke kun nutiden, men forsker og dokumenterer også den spændende fortid. Uanset om det er i det romerske museum eller under de aktuelle udgravninger i Hasenleitengasse, kommer wienerhistorien i stigende grad frem i lyset - og spændende ting venter på at blive opdaget.

Du kan finde ud af mere om dette under linkene til Kurier, Magazin Wien Museum og Hleitistoryassei-ha Wien.