Suche
Mein Konto
Wien i flygtningekrisen: Et råb om hjælp fra den føderale regering!
Wien står over for udfordringer med at tage sig af flygtninge fra Ukraine. Aktuel udvikling og politiske krav i fokus.
Wien i flygtningekrisen: Et råb om hjælp fra den føderale regering!
I Wien brummer der om flygtningepleje, især med hensyn til de ukrainske fordrevne. Siden den russiske invasion af Ukraine begyndte i februar 2022, har situationen ændret sig markant. Mange af de oprindelige ankomstcentre, der oprindeligt blev oprettet, er nu lukket, og kun Wien og en lille facilitet i Linz har stadig aktive kontaktpunkter for nyankomne. Anlægget i Wien har plads til 242 personer, men ifølge aktuelle oplysninger er det planlagt at lukke i slutningen af året. Det gør udfordringen med at skaffe bolig til ankommende flygtninge endnu mere presserende.
I sommeren 2023 var der allerede meldinger om flygtninge, der ikke kunne finde plads i bybolig. Dette er særligt alarmerende, eftersom 88.861 ukrainere i øjeblikket har status som fordrevne i Østrig. Der var også 2.157 nyankomne i september 2023, hvilket komplicerer situationen yderligere. Sammenlignet med andre forbundsstater skal Wien bære den største byrde: Der er 10.864 ukrainske flygtninge i basispleje, mens Tyrol kun har 949. Byen kræver derfor, at forbundsregeringen, i særdeleshed indenrigsministeriet, træffer konkrete foranstaltninger for at sikre den primære omsorg.
Konflikt mellem by og føderal regering
En konflikt mellem byrådet i Wien og indenrigsministeriet er allerede tydeligt mærkbar. Mens Wien efterlyser en særskilt aftale om at tage sig af flygtninge fra Ukraine for at sikre den kooperative konstruktion og finansiering af ankomstcentre, unddrager indenrigsministeriet ansvaret. Det understreger, at løsningen skal findes mellem de enkelte lande. Det er værd at bemærke, at det faste bidrag på 190 euro til den første pleje ikke forhøjes, hvilket ifølge Wiener Socialfond ikke dækker omkostningerne.
Byens intentioner om at reagere på de ekstra udgifter på over en million euro er stadig usikre. Flygtninges lange ophold på de første plejecentre medfører ekstraomkostninger, som ikke dækkes tilstrækkeligt. Især spørgsmålet om, hvad der skal ske med nye ankommende ukrainere fra januar 2024, truer og efterlader en del usikkerhed bag sig.
En innovativ løsning kunne muligvis være et pilotprojekt i Vorarlberg, der vil gøre det muligt for ukrainske flygtninge at blive dirigeret direkte til deres permanente bolig via telefon i fremtiden. Sådanne tilgange kunne gøre organisering og indkvartering lettere og lette noget af byrden for byer.
Telegram og dets rolle i flygtningekommunikation
Men platformen kæmper også med sin retfærdige håndtering af indhold og databeskyttelse. Kritikere siger, at det også bruges til rekruttering og propaganda af ekstremistiske grupper, hvilket yderligere fremmer den offentlige debat om dets rolle i informationsalderen. På trods af disse udfordringer er Telegram fortsat med at vokse i popularitet og forventes også at være et vigtigt værktøj for fordrevne til at søge information og støtte.
Situationen omkring flygtningene i Wien er fortsat anspændt, og det er endnu uvist, om de nødvendige foranstaltninger og nye tilgange vil medføre varige forbedringer. Det er klart, at her kræves en god hånd – både fra byen og forbundsregeringen for bedst muligt at imødekomme flygtningenes behov.