FPÖ-udgiftsaffære: Straches luksusliv på skatteydernes regning!

FPÖ-udgiftsaffære: Straches luksusliv på skatteydernes regning!

Udgiftsaffæren omkring FPÖ og dens tidligere chef Heinz-Christian Strache bliver stadig mere turbulent. En nylig offentliggjort endelig rapport fra Federal Criminal Police Office bringer nye detaljer frem i lyset. Derfor brugte FPÖ tilsyneladende skattepenge til at finansiere et luksuriøst liv for Strache. Især viser det sig, at over en million euro af offentlige penge blev brugt til private forbrug. Ifølge FALTER var Strache blevet taget i ed som distriktsrådsmedlem i hans "List HC" tidligere tirsdag, mens FPÖ anser sagen for afsluttet, da Strache ikke længere er partileder.

Men virkeligheden ser anderledes ud. På trods af partiets frigivelse har nøgleaktører i udgiftssagen, såsom den føderale administrerende direktør Johann Weixelbaum og Dominik Nepp, stadig høje stillinger inden for FPÖ. Weixelbaum forsvarede Straches regnskaber, mens Nepp, der arbejdede som finansdirektør på det tidspunkt, ikke kommenterede den aktuelle udvikling. Den endelige rapport beskriver også væsentlige mangler i udgiftskontrol og peger på et klima, hvor verifikation af Straches udgifter var praktisk talt ikke-eksisterende.

Undersøgelser og påstande

Ifølge KURIER er en afsluttet undersøgelse blevet stærkt underbygget efter de første anonyme tip i sommeren 2019. Rapporten indeholder en ødelæggende konklusion: i alt 11,901,801 euro skader i alt. antaget. Strache selv afviser påstandene og hævder, at han har betalt alt af egen lomme. Samtidig tegnes billedet dog af en bevidst fortielse for at fremstille udgifterne som festvenlige.

Retsvæsenet efterforsker Strache, Dominik Nepp og fem andre personer for utroskab. Op til valget til kommunalbestyrelses- og kredsrepræsentanter om tre dage er FPÖ under stort pres. Efterforskningen strækker sig over 900 sider, 370 vidner og talrige foredragsholdere er blevet afhørt, og muligheden for en tiltale er fortsat usikker.

Korruption som et strukturelt problem

Udgiftssagen er ikke et enkeltstående tilfælde, men antyder et større strukturelt problem inden for politik. Ifølge bpb har korruption mange ansigter og er ofte tæt forbundet med utilstrækkelig kontrol og uobjektive personalepolitikker. Sådanne skandaler underminerer den offentlige administrations tillid, hvilket har en negativ indvirkning på demokratiet. Det bliver mere og mere klart, at anti-korruptionspolitikken har et presserende behov for reformer, selvom behovet ofte kun kommer frem gennem skandaler.

Befolkningens tillid til politik er på spil. Nødvendige reformer for at bekæmpe korruption kræver ikke kun politisk flertal, men også et kæmpe skub i form af skandaler for at illustrere behovet for handling. Vi kan kun håbe, at offentligheden og retsvæsenet vil tackle denne udfordring sammen for at sætte en stopper for de strukturer, der tilskynder til korruption.