Vince Ebert om klimahysteri og ny tolerance i Wien

Vince Ebert om klimahysteri og ny tolerance i Wien

Der var for nylig en livlig udveksling om aktuelle sociale udfordringer på Vienna Grand Hotel. Gerald Fleischmann havde en stimulerende samtale med komikeren og bestsellerforfatteren Vince Ebert som en del af det seneste afsnit af "Message, Power, Media". Ebert, der har boet i Wien i årevis, beskrev Østrig som "lidt mere normalt" end Tyskland og fremhævede eksplosive emner, der i øjeblikket opvarmer den offentlige debat.

På dagsordenen stod blandt andet sociale opfattelser af køn, migration og det såkaldte klimahysteri. Ebert kritiserede den ideologisk ladede karakter af mange diskussioner og tog den tyske selvbestemmelseslov op, som efter hans mening "håndhæver biologiske usandheder." Han klagede over en stigende splittelse i samfundet, hvor folk hurtigt bliver klassificeret som "mit hold" eller "modstanderhold". Ifølge Ebert bliver denne udvikling forstærket af sociale medier.

Annuller kultur i fokus

Ebert forklarede, at udelukkelse og tavshed af forskellige meninger er et symptom på vores ophedede tid. Kritikere, uanset deres politiske stribe, bliver straks konfronteret med shitstorme. Denne dynamik er tæt forbundet med fænomenet aflysningskultur, som er forankret i sociale medier og generelt defineres som et forsøg på at udstøde eller boykotte folk for at overtræde sociale normer, ifølge omfattende analyse pmc.ncbi.nlm.nih.gov præciserer.

Denne forskning forbinder aflysningskultur direkte med spredningen af ​​falske nyheder, som truer samfundets evne til konstruktivt at engagere sig i forskellige meninger. Overgangen fra et "netværkssamfund" til et "platformssamfund" har medført nye udfordringer, som mange mennesker føler. Annulleringskulturen er ikke ny, med rødder tilbage til Black Twitter-fællesskabet i 2015 og set som betydningsfuld gennem bevægelser som #MeToo og Black Lives Matter.

En opfordring til ytringsfrihed

Debatten om ytringsfrihed og aflysningskultur bliver gang på gang genoplivet af begivenheder som Dieter Hallervordens optræden. Komikeren forårsagede blandede reaktioner med en satirisk sketch på et ARD-show. Kritikere så hans udtalelser som overskridende, mens Hallervorden påberåbte sig sin ret til ytringsfrihed. Filosoffen John Stuart Mill postulerede, at enhver mening, selv den forkerte, har værdi og tilskynder til selvrefleksion, så længe den ikke skader andre. I denne sammenhæng er udfordringen med at finde en balance mellem individuel frihed og socialt ansvar vigtigere end nogensinde.

Kompleksiteten af ​​ytringsfrihed og socialt ansvar tydeliggøres også af konteksten af ​​det aktuelle politiske landskab. Ebert bemærkede, at i Østrig har konservative og liberale stemmer en tendens til at være mindre politisk hjemløse end i Tyskland, hvor mange føler sig fremmedgjorte fra det politiske system. Det viser sig, at debatten ligesom bybillededebatten ifølge Merz-sigerne er meget relevant for beboerne i Favoriten.

Sammenfattende kan det siges: Uddannelse og kritisk tænkning er afgørende for at imødegå de udfordringer, som aflysningskulturen og strømmen af ​​falske nyheder udgør. Principperne om ytringsfrihed skal opretholdes, samtidig med at skadelige fortællinger skal undersøges kritisk. Dette er den eneste måde at fremme en respektfuld og konstruktiv diskurs, der bevarer alle samfundsmedlemmers værdighed.