Erika Pluhar: Et liv fuld af smerte og triumfer - biografi til hendes 85-års fødselsdag!

Erika Pluhar: Et liv fuld af smerte og triumfer - biografi til hendes 85-års fødselsdag!

Erika Pluhar, en af ​​de mest berømte personligheder på den østrigske kulturscene, fejrer i år sin 85-års fødselsdag. Denne skuespillerinde, sangerinde og forfatter, der blev født i Wien den 28. februar 1939, arbejdede på det berømte Burgtheater i Wien i over fire årtier. Der spillede hun adskillige uforglemmelige roller med sin imponerende scenetilstedeværelse og begejstrede publikum. Selvom Pluhar afviste tilbud om Hollywood-film og et kandidatur til embedet som forbundspræsident, forbliver hendes indflydelse ubestridt. NDR fortæller, at kunstneren ikke kun er kendt for sit skuespil, men også for sine musikalske bidrag. Hendes chanson-karriere, som hun begyndte i 1970'erne, omfatter adskillige succesfulde albums og samarbejder med storheder som André Heller og Klaus Trabitsch.

Pluhars livsvej var dog ikke altid let. Ud over sine kunstneriske succeser måtte hun også udholde personlige lidelser, herunder det tragiske tab af sin datter Anna og to partnere. Disse oplevelser har dybt påvirket hende og afspejles også i hendes livsmotto "Nevertheless", som pryder titlen på hendes biografi. Fotobiografien, der udkommer i anledning af hendes fødselsdag, giver spændende indblik i hendes liv med upublicerede billeder og tekster. Præsentationen af ​​biografien fandt sted søndag den 20. juli 2025 og blev ledsaget af megen opmærksomhed og respekt.

Et liv fyldt med højdepunkter

Erika Pluhar begyndte sin bemærkelsesværdige karriere efter at have dimitteret fra Max Reinhardt-seminaret i 1959. I teatret medvirkede hun i store teaterstykker, herunder "Antigone" og "Othello", og blev udnævnt til kammerskuespillerinde i 1986. I manges øjne er hun ikke kun en grundpille i Burgtheater, men også en vigtig kunstnerisk og kulturel stemme i Østrig. Hendes officielle farvel til Burgtheater i 1999 var et følelsesladet øjeblik, men hun vendte tilbage til scenen i 2004 for igen at fortrylle sit publikum. Historie Wiki Wien fremhæver, at Pluhar også har filmiske succeser, herunder manuskriptarbejde på flere film, som understreger hendes alsidighed som kunstner.

Hun fandt sin private lykke med sin adoptivsøn Ignaz, som hun tog til sig efter tabet af sin datter. Denne familiekonstellation viser, at Pluhar på trods af skæbnens alvorlige slag var i stand til at opleve kærlighed og tryghed på ny. Politisk har hun altid været tæt på SPÖ og er aktivt involveret i at bekæmpe højreekstremisme, hvilket yderligere styrker hendes sociale indflydelse. Hun har også udgivet flere selvbiografiske værker, der ikke kun giver indblik i hendes liv, men også i hendes tanker. Nylige publikationer som "Gitti" (2023) viser, at Pluhar fortsætter med at arbejde aktivt på sit forfatterskab. Wikipedia informerer om hendes talrige priser, der hædrer hendes bidrag til kulturen, herunder Billy Wilder Award og Wien Gold Medal of Honor.