Brutal hævn i Wien: unge mennesker angriber og misbruger deres jævnaldrende

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Brutalt hævnangreb i Wien-Donaustadt: Ni unge mennesker angriber tre mennesker på deres egen alder. Politiet efterforsker.

Brutaler Racheüberfall in Wien-Donaustadt: Neun Jugendliche attackieren drei Gleichaltrige. Polizei ermittelt.
Brutalt hævnangreb i Wien-Donaustadt: Ni unge mennesker angriber tre mennesker på deres egen alder. Politiet efterforsker.

Brutal hævn i Wien: unge mennesker angriber og misbruger deres jævnaldrende

Der var et brutalt angreb i Wien-Donaustadt i oktober, der chokerede lokalsamfundet. En gruppe på ni teenagere, bestående af otte drenge og en ung voksen mellem 14 og 19 år, angreb tre personer på samme alder. Angrebet, der kan forstås som en hævnaktion, fandt sted på Wonka Place og har nu skabt bølger. Dagen før blev to af gerningsmændenes fædre overfaldet ved en pølsebod. En far blev endda slæbt fra en trappe, hvilket fik begge mænd til at lide skader og brud.

Politiet var i stand til at identificere og anholde de mistænkte senest den 18. december. Fem af dem er nu varetægtsfængslet. Hændelserne er ikke kun alarmerende, men fremhæver også de aktuelle ungdomskriminalitetsudfordringer i byen. En chokerende detalje: Under angrebet blev et af ofrene tvunget til at klæde sig af og misbrugt seksuelt, mens de grusomme handlinger blev filmet. Optagelserne fandt vej til sociale medier, hvilket yderligere intensiverede spørgsmålet om digitalt ansvar.

Ungdomskriminalitet i et overblik

Ifølge aktuelle undersøgelser er ungdomskriminalitet i Østrig primært et mandligt fænomen. Størstedelen af ​​de unge stopper normalt deres kriminelle adfærd, når de bliver voksne. Disse tendenser afspejles også i undersøgelser, der viser, at op mod 70 % af eleverne har begået kriminalitet inden for de seneste 12 måneder. Alvorlige former for kriminalitet er dog undtagelsen; Størstedelen af ​​de unge begik primært mindre kriminalitet. Duisburg longitudinelle undersøgelse viser også, at 84 % af drenge og 69 % af piger mellem 13 og 18 år kom i konflikt med loven mindst én gang.

Men i den seneste tid er kriminaliteten faldet. Denne udvikling forstærkes også af COVID-19-pandemien, som i høj grad påvirkede unge menneskers sociale interaktioner og fritidsadfærd. Trods faldet er der stadig alvorlige tal om vold blandt unge. Undersøgelser har vist, at voldsforbrydelser blandt drenge har en kumulativ forekomst på 61 %.

Årsager og forebyggelsesstrategier

Årsagerne til ungdomskriminalitet er komplekse. Faktorer som social isolation, økonomiske vanskeligheder, familiekonflikter og jævnaldrende indflydelse driver mange unge mennesker ud i kriminel adfærd. Forebyggelsesprogrammer, der tager sigte på at imødegå disse udfordringer, er derfor afgørende. Initiativer på lokalt niveau kan hjælpe med at fremme sociale færdigheder og styrke sammenhængskraften i lokalsamfundet. Skoler spiller en væsentlig rolle i dette, især gennem programmer, der underviser i sociale og konfliktløsningsfærdigheder.

Mange organisationer arbejder for at holde unge væk fra voldelige strukturer ved at tilbyde meningsfulde fritidsaktiviteter og uddannelsesmuligheder. Dette gøres ikke kun gennem direkte interventioner, men også gennem samfundsinvolvering. Når forældre, skoler og lokale initiativer samarbejder, får social kontrol en chance, der rækker ud over lovregulering.

Tilbage står det udfordrende spørgsmål om, hvordan et samfund reagerer på sådanne angreb. Sagen i Donaustadt er et wake-up call, der peger på behovet for en omfattende undersøgelse af ungdomskriminalitet og dens rødder. De retlige rammer, såsom ungdomsdomstolsloven, forfølger tilgangen til uddannelse frem for ren straf. Dette kunne åbne en dør til ikke kun at behandle symptomerne, men også målrette mod årsagerne til ungdomskriminalitet. Erfaringer fra andre lande og fokus på tværfaglige tilgange er lovende i denne sammenhæng, men giver også udfordringer, der skal løses.

Vi kan kun håbe, at den indsamlede viden og programmer vil have en langsigtet effekt og føre de unge tilbage på en bedre vej. Om det lykkes afhænger af en pædagogisk tilgang, der både fokuserer på de unges problemer og potentialer.