Fremtiden for AUVA-hovedkvarteret: luksuslejligheder eller forsømt ruin?

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Fremtiden for den tomme AUVA-bygning i Brigittenau er usikker: Renovering, nedrivning eller ny anvendelse? Fakta og udvikling.

Die Zukunft des leerstehenden AUVA-Gebäudes in Brigittenau ist ungewiss: Sanierung, Abriss oder neue Nutzung? Fakten und Entwicklungen.
Fremtiden for den tomme AUVA-bygning i Brigittenau er usikker: Renovering, nedrivning eller ny anvendelse? Fakta og udvikling.

Fremtiden for AUVA-hovedkvarteret: luksuslejligheder eller forsømt ruin?

Det gamle højhus i General Accident Insurance Institute (AUVA) på Adalbert-Stifter-Straße 65 i Wiens 20. distrikt har stået ubrugt i over fire år. Hovedkvarteret, der blev lukket i foråret 2021 på grund af brandsikkerhedsmangler for at flytte omkring 540 medarbejdere, står nu over for usikre fremtidsudsigter. En udstykningsplan under drøftelse, som ligger til offentlig eftersyn frem til 3. juli, åbner nu op for nye muligheder for anvendelse af området. Planen tillader en udstrakt anvendelse af arealet med undtagelse af stuezonen, der er beregnet til erhvervsarealer. Mit Distrikt melder, at der nu er planlagt op mod 24.000 kvadratmeter boligareal i det nye udkast - helt anderledes end det oprindelige udkast fra december 2024, hvor der ikke var planlagt beboelse.

KPÖ-Brigittenau er bekymret over fremtiden for den imponerende bygning og frygter, at bygningen kan forblive tom eller endda blive revet ned. Den opfordrer investoren til at gennemføre støttede boliger og til at købe en del af området gennem byen til fællesboliger. AUVA påpeger selv, at en generel renovering af bygningen ikke er økonomisk rentabel på grund af energistyringsmangler og tekniske mangler, og vurderer, at renoveringsomkostningerne vil være på mindst 150 millioner euro, hvilket overstiger omkostningerne ved en ny bygning.

Fremtidsvisioner og bekymringer

I den nye udstykningsplan kunne det også være muligt at øge byggehøjden med 10 meter til i alt 74 meter. Der er endda spekulationer om, at endnu højere strukturer kunne bygges i en ny bygning. Men årsagerne til disse ændringer og de interesser, der opererer i baggrunden, er stadig uklare. KPÖ kritiserer bystyret og kræver, at støttede lejligheder skal prioriteres, mens SPÖ-byrådsmedlem Sima forklarer, at en dedikation til støttede boliger ikke kan håndhæves på grund af kommunalbestyrelsens planlægningskrav. Det rejser spørgsmål: Hvordan vil boligmarkedet i Brigittenau udvikle sig, og hvordan kan de nødvendige boligbehov opfyldes i fremtiden?

Indtil videre er planerne for det tidligere AUVA-højhus ikke klare. Der er mulighed for at skabe luksuslejligheder, kontorer og erhvervslokaler efter markedets behov. KPÖ-distriktsrådmand Matthias Kaltenböck udtrykker bekymring over de stigende leveomkostninger og understreger, at der her er behov for flere støttede boliger og færre andelslejligheder. Han opfordrer til, at andelen af ​​støttede lejligheder i dedikationen øges til 100 procent.

En bygning af arkitektonisk betydning

Til grund for alle disse overvejelser ligger spørgsmålet om monumentbeskyttelse, eftersom administrationsbygningen, der er opført mellem 1972 og 1977 Dokomomo Østrig ses som et fremragende eksempel på efterkrigstidens modernisme. Resultatet af forbundsmonumentkontorets sager kan være afgørende for, om bygningen er fredet eller ej. Presset fra initiativer som Monument Protection Initiative viser, at mange wienere og eksperter går ind for en omfattende sikring af bygningen. Endelig er det også usikkert, om planerne for det kendte byggeri bliver til virkelighed på sigt, og om innovative og bæredygtige løsninger for vores bylandskab er mulige.

Det mangler i hvert fald at se, hvordan arealanvendelsesplanen i sidste ende bliver udmøntet, og hvilke ideer der rent faktisk ser dagens lys. Faktum er, at urbaniseringen skrider frem, og ifølge FN-estimat vil bybefolkningen mere end fordobles i 2050. Behovet for boligareal er ikke faldende, og der skal findes løsninger. På verdensplan viser tydeligt urbaniseringens dynamik, og det er op til beslutningstagere at reagere på udfordringerne med smarte koncepter og skabe et behageligt levemiljø for alle wienere.