Suche
Mein Konto
Wien kvantecomputer erobrer rummet: ny æra af jordobservation!
Universitetet i Wien lancerer den første kvantecomputer ud i rummet for at udføre jordobservationer og revolutionere kvanteteknologier.
Wien kvantecomputer erobrer rummet: ny æra af jordobservation!
Fremtiden for kvantecomputere tager fart – direkte fra Wien! I juni 2023 sendte universitetet i Wien den første fotoniske kvantecomputer ud i rummet i samarbejde med SpaceX, Elon Musks rumfirma. Dette banebrydende projekt, kendt som RoQUET (Reconfigurable lower Orbit Quantum Computer for Earth Observation Technology), har til formål at omdefinere mulighederne for jordobservationer. Teknologien er udviklet på Det Fysiske Fakultet ved Wiens Universitet sammen med Qubo Technology og har allerede opnået første positive resultater efter flere måneder i rummet.
I en højde på omkring 550 kilometer over Jorden udfører kvantecomputeren primært jordobservationer og giver begrebet kvanteteknologi et helt nyt liv. Hvad er specielt ved det? Denne fotoniske kvanteprocessor er den første af sin slags i verden og har nu også bevist sin egnethed i rummet. Forbundsminister Peter Hanke og forbundsminister Eva-Maria Holzleitner kunne få en idé om udviklingen i laboratoriet, mens en søstermodel af satellitten blev præsenteret på Jorden til test- og forskningsformål. Inkubator rapporterer at kvantecomputeren i rummet kan arbejde mere energieffektivt og hurtigere end konventionelle computere.
Innovationer i rummet
Testene af den kvantebaserede prototype fandt sted i specialiserede renrumslaboratorier og termiske kamre på RSTEC, DLR's Responsive Space Technology Evaluation Center. Prototypen, på størrelse med en skoæske, var specifikt optimeret til energieffektivitet og modstandsdygtighed over for stød og temperaturudsving. Opsendelsen af raketten med kvantecomputeren fandt sted den 23. juni 2025. Missionen havde til formål at demonstrere støtten til kvanteteknologier i rummet og er et pilotprojekt, der løbende testes som Det oplyser DLR.
Udviklingen af systemet var en spændende opgave, der tog 18 måneder at gennemføre. Kvantecomputeren blev miniaturiseret fra en meter-størrelse laboratorieopsætning til en tre-liters satellit. Denne innovation åbner op for nye muligheder for realtidsanalyse af satellitdata, sikker kommunikation og byder på fordele for maskinlæring og kunstig intelligens. Satellitten er ikke kun et teknisk fremskridt, men også en, der sætter Østrig i spidsen for det europæiske initiativ for kvantechipproduktion.
Kvanteberegningens rolle i jordobservation
Hvad betyder dette specifikt for jordobservation? Kvantecomputere har potentialet til at løse komplekse problemer i satellitbilledanalyse, som traditionelt kræver enorme mængder data, ofte flere terabyte om dagen. Disse billeder indeholder ofte flere lag af spektral information, hvilket er grunden til, at konventionelle systemer når deres grænser. Ved at bruge kvantemekaniske principper kunne store mængder data behandles bedre SciSimple forklarer.
Udfordringerne er store: Kvantecomputere skal kunne holde de følsomme kvantetilstande stabile selv i rummet. En hybrid tilgang, der kombinerer kvante- og traditionel databehandling, ses som lovende. Derudover giver den aktuelle udvikling inden for kvanteteknologi grund til at håbe på, at mere komplekse datasæt også kan analyseres i den nærmeste fremtid.
Sammenfattende kan det siges: Udviklingen omkring kvantecomputeren på universitetet i Wien er ikke kun tekniske mesterværker, men også banebrydende for fremtiden for jordobservation. Østrig viser endnu en gang, at det kan holde sig på forkant med banebrydende teknologier og er klar til at bryde ny vej.