Wien topper i hadforbrydelser: stigning på 20 procent i 2024!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Wien vil registrere de mest hadforbrydelser i Østrig i 2024. En stigning på 20 % i forhold til 2023. Bevidstheden er fortsat lav.

Wien verzeichnet 2024 die meisten Hate-Crime-Fälle in Österreich. Anstieg um 20% im Vergleich zu 2023. Aufklärung bleibt niedrig.
Wien vil registrere de mest hadforbrydelser i Østrig i 2024. En stigning på 20 % i forhold til 2023. Bevidstheden er fortsat lav.

Wien topper i hadforbrydelser: stigning på 20 procent i 2024!

De seneste statistikker over hadforbrydelser i Østrig viser alarmerende tendenser. Ifølge rapporten om hadforbrydelser fra 2024 blev der registreret i alt 6.786 fordomsmotiverede forbrydelser i Østrig, hvilket svarer til en stigning på omkring 20 procent i forhold til 2023. Særligt bekymrende er, at Wien ligger i top med 1.886 sager, en stigning på 54 sager i forhold til året før. I de tilstødende forbundsstater Nedre Østrig og Øvre Østrig er der omkring 1.200 registrerede fordomsmotiver. Denne udvikling kan ikke ignoreres, for der sker noget, der påvirker vores samfund.

De mest almindelige motiver for hadforbrydelser er verdenssyn, som blev nævnt i 45 procent af tilfældene. I Wien var antallet af sådanne forbrydelser 723 tilfælde, 130 flere end året før. I modsætning hertil registrerede national eller etnisk oprindelse 465 tilfælde, et fald i forhold til året før. De registrerede sager vedrørende handicap forblev også lave med kun 23 i Wien.

Antallet af urapporterede sager og opklaringsprocenten

Opklaringsprocenten i Østrig er på 67 procent, hvilket forbliver stabilt i forhold til 2023. I Wien er denne værdi dog lavest på 47,9 procent og viser et fald på 3,7 procent. Disse tal illustrerer de udfordringer, som sikkerhedsmyndighederne står over for. I Vorarlberg registreres derimod en høj opklaringsprocent på 81,7 procent. Det er stadig at håbe, at flere foranstaltninger mod hadforbrydelser også kan øge opklaringsprocenten i Wien.

For gerningsmændene er 86 procent af de mistænkte mænd og 26 procent udenlandske statsborgere. Billedet bliver endnu mørkere, når vi vender os til kvindehadende motiver: Østrigere var mistænkte i tre ud af fem tilfælde. Disse data tyder på, at størstedelen af ​​forbrydelser i vores land er begået af indenlandske gerningsmænd, hvilket bestemt er stof til eftertanke.

De skjulte trusler på internettet

En bemærkelsesværdig tendens er stigningen i hadforbrydelser på internettet, hvor næsten 2.000 fordomsmotiver er blevet dokumenteret. Omkring 50 procent af racistiske motiver er registreret online. De mest almindelige lovovertrædelser omfatter overtrædelser af forbudsloven, efterfulgt af tingskade og legemsbeskadigelse. Især antisemitiske og antimuslimske hadopslag når alarmerende proportioner. Indenrigsminister Gerhard Karner appellerer i den forbindelse til samfundet om at gribe aktivt ind over for denne udvikling for at forhindre, at agitationen eskalerer til vold.

En stråle af håb kunne være den nyligt vedtagne nationale handlingsplan mod hadforbrydelser. SPÖ har opfordret til hurtig implementering og understreget, at antallet af urapporterede hadforbrydelser fortsat er ekstremt højt. Tallene fra 2024-rapporten gør det klart, at der er behov for handling for at bekæmpe denne form for kriminalitet og for at beskytte de berørte grupper.

Statistikken fra Indenrigsministeriets rapport og den detaljerede analyse af [MeinBezirk] gør én ting klart: Der kræves en god hånd i håndteringen af ​​hadforbrydelser, fordi samfundet står over for den presserende opgave at tage dette problem alvorligt og reagere på det passende.