Berlins Venstreparti vil bruge Wiens model for socialt boligbyggeri

Berlins Venstreparti vil bruge Wiens model for socialt boligbyggeri

Berlins Venstreparti leder efter nye måder at styrke boligbyggeriet i hovedstaden på. Et kig på Wien viser dig et godt eksempel: Alterlaa beboelsespark. Dette imponerende boligkompleks ligger i Liesing, blev bygget i 1970'erne af arkitekten Harry Glück og tilbyder i dag plads til omkring 10.000 mennesker i tre rækkehuse i højhuse. Disse arkitektoniske giganter er ikke bare boligareal, men en lille by i sig selv med mottoet "at leve for alle". Det melder mit distrikt Alterlaa har talrige integrerede svømmebassiner på tagene, rummelige grønne områder og alle nødvendige faciliteter såsom lægehuse, butikker, skoler og fritidstilbud.

Alterlaa betragtes som en milepæl i social byudvikling og er nu internationalt anerkendt. Mange beboere er tilfredse med deres boligsituation, selvom der er udfordringer i store boligområder. Succesfaktorerne er forskellige: smart arkitektur, socialt mix og et afbalanceret udvalg af lokale faciliteter og social infrastruktur. Disse ingredienser gør Alterlaa til en spændende model, der nu giver næring til politiske debatter i Berlin.

Svømmehaller på højhustage – en vision for Berlin

Ifølge Berlins Venstreparti bør lignende ideer som dem i Alterlaa forfølges i fremtidige kommunale nybyggerier. Det foreslås især at forankre svømmehaller og andre fælles anvendelsesmuligheder i byggeplanerne. Byen Berlin står i lighed med Wien over for udfordringen med en anspændt boligsituation med stigende huslejer og et ejendomsmarked, der er under pres. KPÖ Wien beskriver dette som en mulighed for at skabe anvendelser, der også kunne fremme social sammenhængskraft og øge livskvaliteten i storbyerne.

Rainer Hackauf, en KPÖ Liesing-distriktspolitiker, understreger, at en "Berliner Alterlaa" ikke bør være en kopi af Wien-modellen, men at centrale ideer bør tages op og oversættes til Berlin-konteksten. Kvalitet og social infrastruktur må ikke stå tilbage. "Fællesskab i stedet for anonymitet" og "gode job gennem interne medarbejdere" er to af hans centrale krav.

Søgen efter social bæredygtighed i boliger

Begrebet social bæredygtighed viser sig i stigende grad at være et vigtigt emne inden for arkitektur, især inden for boligbyggeri. En artikel på SozialRaums hjemmeside fremhæver aktuel forskning og viser, hvordan strukturelle faktorer kan fremme social interaktion. Empiriske undersøgelser blev udført i Graz for at vise, hvilke aspekter der er afgørende ved planlægning af boligareal. Disse resultater svarer til de principper, der er formuleret for bæredygtige etageboliger, som fokuserer på brugernes behov og skaber socialt rum.

• Korrelation zwischen Raum und Aktion: Physischer Raum beeinflusst das soziale Verhalten.
• Der Mensch im Mittelpunkt: Planung sollte die Bedürfnisse der Nutzerinnen und Nutzer in den Fokus stellen.
• Raum für Gemeinsames: Gemeinschaftsflächen fördern soziale Kontakte.
• Flexible und offene Strukturen: Wohnbau sollte anpassungsfähig an sich ändernde Bedürfnisse sein.
• Soziale Benefits als zentraler Mehrwert: Soziale Aspekte sollten in die Planung integriert werden.
• Mehr interdisziplinäre Kooperation: Zusammenarbeit zwischen verschiedenen Disziplinen ist notwendig.

Overordnet står det klart, at Wien og Berlin skal håndtere udfordringerne i boligbyggeriet på lignende måde. Boligparken Alterlaa tilbyder både et forbillede og inspiration til nye, innovative løsninger og en højere livskvalitet for alle borgere. At bygge modigt og skabe social infrastruktur for alle – det er vores tids udfordring. I den forstand bliver det spændende at se, hvordan diskussionerne udvikler sig, og hvilke nye projekter der kommer ud af disse ideer. SocialSpace bemærker det Samarbejdet mellem arkitektur og samfundsvidenskab bliver stadig vigtigere for at muliggøre et ”godt liv” i storbyerne.