Kristin Brinker: Ros for Wiens sikkerhed - Hvad betyder det for Berlin?

Kristin Brinker: Ros for Wiens sikkerhed - Hvad betyder det for Berlin?

Wien, Österreich - Den 18. juli 2025 forårsagede besøget af Kristin Brinker, partiet og gruppeleder for Berlin AFD, en sensation i Wien. Brinker roste renligheden og sikkerheden i det offentlige rum i den østrigske hovedstad, da hun brugte metroen sammen med sin parlamentariske gruppe-gruppe-en oplevelse, som hun ikke har haft i Berlin siden sine studier. Årsagen til hendes rejse var ikke kun et kig på organisationen af Wien -byens politik, men også håbet om tættere samarbejde med FPö (Freedom Party) som Berliner Zeitung rapporterede.

Brinker og deres fraktion forfølger et klart mål med turen: AFD har svært ved at kæmpe i Berlin, mens FPö i Østrig har et helt andet udgangspunkt og regler i fem føderale stater. I Bundestag -valget i februar 2023 opnåede AFD 15,2 procent af stemmerne, en værdi, der primært er forbundet med utilfredshed med trafiklyskoalitionen og en voksende mistillid til Friedrich Merz. Aktuelle undersøgelser viser AFD beskedne 13 procent på femtepladsen i Berlin.

fælles værdier og udfordringer

Det nyligt underskrevne samarbejdsdokument mellem FPö og AFD understreger betydningen af frihed, orden og personligt ansvar. Brinker understreger behovet for at skelne mellem integrerede og ikke-integrerede migranter, et emne, som Dominik Nepp, FPö-chefen, også tog op. Imidlertid er NPP under juridisk pres på grund af kontroversielle udsagn om Corona -pandemi, samtidig med at det kritiserer det sociale system i Wien.

Ved det sidste valg til National Council-valget i 2024 var FPö i stand til at registrere succes blandt serbiske og tyrkisk-fødte vælgere, som yderligere brændte den spændingsladede migrationsdebat i Østrig. AFD planlægger efterfølgende at vedtage et positionsdokument om forsømmelse i Berlin og opfordrer til personale, der øger reguleringskontorerne og mere sikkerhed i lokal transport.

migrationsnumre og tendenser i Europa

Migrationsemnet er af stor betydning i Europa. Ifølge en rapport fra BPB, 23,8 millioner tredjepartsmedlemmer boede i EU den 1. januar 2021, som svarer til ca. 5,3 % af den samlede befolkning. De høje andele af udenlandske borgere i Luxembourg (47,1 %), Malta (20,1 %) og Østrig (17,1 %) er især slående. I tilfælde af indvandring registrerede EU en nettoindvandring på omkring 961.595 mennesker i 2020, efter at 1.917.842 mennesker fra tredjelande kom til EU.

Selvom antallet af asylansøgninger faldt i 2015 og 2016, steg antallet igen med 46,5 % til 923.991 i 2022. Tyskland forbliver i spidsen for asylansøgninger, efterfulgt af Frankrig og Spanien, mens Cypern registrerede den højeste asylansøgningshastighed pr. 100.000 indbyggere. Disse tal illustrerer, hvor vigtig struktureret og sikker migrationsstyring er for EU -medlemslandene.

Brinkers observationer om situationen i Wien kaster ikke kun lys over lokal politik, men afspejler også de større udfordringer for EU, når det kommer til migration, integration og social sikring. Disse emner vil bestemt også blive vigtigere i den yderligere politiske diskurs.