Suche
Mein Konto
Over 8.000 eftersøgte: Hvem er de mest eftersøgte i Østrig?
Den 1. september 2025 blev over 8.000 mennesker efterlyst i Østrig med arrestordrer, heriblandt mange rumænere. Statistikken viser udfordringerne ved at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet i EU.
Over 8.000 eftersøgte: Hvem er de mest eftersøgte i Østrig?
Aktuelle statistikker fra indenrigsministeriet viser et alarmerende billede: I Østrig er 8.216 personer i øjeblikket efterlyst ved arrestation eller demonstrationsordre. Disse oplysninger blev offentliggjort af indenrigsminister Gerhard Karner (ÖVP) efter anmodning fra Frihedspartiet (FPÖ) og tager et kig på kriminalitetssituationen i landet. Den største gruppe af de eftersøgte er rumænske statsborgere med 1.233 personer, hvilket svarer til 15 procent af de samlede eftersøgte.
Der er også et interessant billede af nationaliteter: Serbere følger efter med 11,1 procent, tyskere med 7,6 procent, samt ungarere og slovakker, som hver udgør næsten 5,3 procent af de eftersøgte personer. Østrigerne ligger heldigvis kun på sjettepladsen med en andel på 5,1 pct. Borgere fra Tyrkiet, Polen, Georgien og Tjekkiet er også blandt de "top ti" af de eftersøgte. Statistikken viser dog kun antallet af eftersøgte og ignorerer de begåede forbrydelser, hvilket kan give en vis sikkerhed, som ikke undersøges nærmere.
Den europæiske arrestordre i fokus
En central komponent i den europæiske kriminalitetsbekæmpelse er europæisk arrestordre (EuHb). Dette retsgrundlag giver de retslige myndigheder i et EU-land mulighed for at anmode om anholdelse og overgivelse af en person i et andet EU-land. Siden dens indførelse den 14. maj 2005 har den europæiske arrestordre til formål at styrke samarbejdet mellem EU-landenes retssystemer. Princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser spiller en afgørende rolle her.
Et interessant aspekt er, at det for 32 konkrete strafbare handlinger ikke er nødvendigt at kontrollere dobbelt strafbarhed, hvis lovovertrædelsen kan straffes med en fængselsstraf på mindst tre år i udstedelseslandet. Politiske hensyn skal ikke tages i de retslige myndigheders afgørelser. Det betyder, at EU-landene ikke kan nægte at udlevere deres egne statsborgere, medmindre de selv udfører straffen, hvilket forbedrer systemets effektivitet markant.
Internationale dimensioner og udfordringer
Globale forbindelser er ikke kun tydelige i tallene. Ifølge Interpol er over 80.000 mennesker på verdensplan efterlyst, med i alt 81.515 personer efterlyst den 24. juni 2025. Med hensyn til den europæiske arrestordre er tallene også spektakulære, med i alt 39.933 udstedte arrestordrer, hvor Polen har 4, 830 førende, og Rumænien med 8,420. Eftersøgt” i Europa.
Et andet punkt, der ikke bør ignoreres, er de forskellige fængselsforhold i EU-landene, hvilket kan påvirke tilliden til brugen af den europæiske arrestordre. Undersøgelser viser, at i næsten 300 sager siden 2016 er håndhævelsen af en europæisk arrestordre blevet forsinket eller afvist på grund af risikoen for krænkelse af grundlæggende rettigheder, hvilket rejser spørgsmål om beskyttelsen af mistænktes rettigheder.
Overordnet set er der et komplekst billede af kampen mod kriminalitet i Europa, som bringer både udfordringer og fremskridt med sig i samarbejdet mellem de retslige myndigheder. Mens antallet af eftersøgte personer i Østrig illustrerer en bekymrende udvikling, er det vigtigt ikke at miste de retlige rammer og dens gennemførelse af syne.