Skolekrise: Direktør advarer om farer for vores børn!

Skolekrise: Direktør advarer om farer for vores børn!

I et blandet skoleår står mange uddannelsesinstitutioner over for store udfordringer. Christian Klar, direktør for Franz Jonas European School i Wien Floridsdorf, har udgivet en ny bog om disse emner. Med titlen "Hvordan redder vi vores børns fremtid?" han adresserer aktuelle problemer, der påvirker skolerne. Han havde tidligere skrevet i sit værk "Hvad foregår der i vores skoler?" rapporteret om vold og radikalisering i klasseværelset. Det nye bind omhandler især det tyske underskud og den stigende "kulturkrig" i klasseværelset, som er opmuntret af det høje antal nyindvandrede elever, som ofte knap kan tale tysk, når de starter i skole.

Klar beskriver i sin bog talrige hændelser fra sine elevers skolehverdag, herunder vold og respektløs adfærd fra forældre over for lærere. Disse problemer ser ud til at være relateret til stigende migrationstal. Uddannelsesundersøgelser viser, at et stort antal nyindvandrede familier - en tendens, der er fortsat siden konflikter i kriseområder som den jugoslaviske krig i 1990'erne - i skolerne udgør en ekstra byrde for det eksisterende system. På den baggrund rejses ofte spørgsmålet om, hvordan disse børn og unge med succes kan integreres i uddannelsessystemet, hvis nogle af dem først bliver indkvarteret i en skole måneder efter deres ankomst.

Integration og uddannelsesmæssige udfordringer

Klar er også særligt opmærksom på de omstændigheder, hvorunder mange elever begynder deres skolekarriere. Migrantbørn bliver ofte tilknyttet gymnasier og forlader dem ofte uden kvalifikationer - en situation, der foreviges af utilstrækkelig integration. Ifølge Federal Agency for Civic Education har omkring 1,6 millioner studerende i Tyskland udenlandsk statsborgerskab i skoleåret 2022/2023, hvilket svarer til en stigning på 18 procent i forhold til året før.

Klar kritiserer også det såkaldte ungdomssprog, der er blevet etableret i skolerne og kommer til den bemærkelsesværdige konklusion, at ikke kun migrantbørn, men også østrigske elever ofte kun bruger korte sætninger. Denne udvikling gør indlæringen endnu sværere. Ikke desto mindre er der også positive eksempler på vellykket integration på hans skole, hvilket giver håb om løsninger.

Krav og løsninger

Hvad er det næste? Klar efterlyser beslutsom handling fra lærere og skoleledelse. Han foreslår at oprette specialklasser for "systembrydere" - elever, der har svært ved at integrere sig - og håber på en tidligere indførelse af skolepligten gennem en "almindelig klasse" før folkeskolen. På denne måde kunne sprogunderskud elimineres på et tidligt tidspunkt. En anden foranstaltning, han tager fat på, er behovet for religionsneutrale skoler, hvor der ikke er indrettet bederum, og læseplanen ikke er tilpasset islamiske behov.

Direktøren udstråler optimisme om, at der på trods af de mange alarmerende meldinger er mulige positive forandringer, hvis vi starter tidligt og erkender kompleksiteten i udfordringerne. Det belyser ikke kun problemet, men tilbyder også forskellige løsninger på emner som seksualundervisning og kønsidentitet for at fremme holistisk uddannelse.

Bogen opfattes til dels som politisk polemisk, men der er et presserende behov for de forslag, den indeholder til at forbedre uddannelsessituationen. Klar viser, at skolerne ikke kun er læringsinstitutioner, men også integrationssteder. Den aktuelle udvikling i samfundet, herunder et stigende skift til de rigtige og mindre tolerante holdninger, påvirker også skoleverdenen og stiller lærere og elever over for særlige udfordringer.