Wien under varmestress: Forskere advarer om byernes varmeøer!

Wien under varmestress: Forskere advarer om byernes varmeøer!

Hvor varmt er det i dine lokale byer? Et spørgsmål, der er mere relevant end nogensinde i tider med ekstreme hedebølger. Ifølge University of Natural Resources and Life Sciences (Boku) er Wien særligt ramt, fordi byen er et af varme-hotspots. MeinBezirk rapporterer, at hedebølger med temperaturer over 35 grader ikke længere er ualmindelige i Wien. Byvarmeøer, som består af tæt bebyggelse, tætte områder og fravær af vegetation, gør byen særligt sårbar over for varme.

Det er ikke kun dagtemperaturer, der bekymrer; natkøling er stærkt begrænset i byområder. Mens sommerdagene bliver varmere, forbliver temperaturerne om natten høje, hvilket yderligere øger belastningen på beboerne. Et tværfagligt forskningsprojekt ledet af Philipp Weihs ved Boku undersøger intensivt virkningerne af længere hedebølger og mulige køleforanstaltninger.

Forskning og løsninger

Som en del af "Imp-DroP"-projektet undersøges flere tiltag til at reducere temperaturer. Dette omfatter evaporativ køling, som skal opnås gennem målrettet vanding af grønne tage, parker og landbrugsarealer. Især i Marchfeld viser målrettet kunstvanding, at temperaturen lokalt kan sænkes med op til 3 grader, mens effekten i byområdet fortsat er overskuelig omkring 0,2 grader.

En omfattende tilgang er nødvendig, fordi selv med maksimale foranstaltninger er køleeffekten ikke tilstrækkelig til at kompensere for den forventede opvarmning. Som DW bemærker, løser grønning og kunstvanding alene ikke problemerne med klimaændringer. En blanding af varmebestandigt landbrug, bæredygtige kunstvandingskoncepter og udbygning af solenergi er påkrævet for at opnå langsigtet køling i byerne.

Varmeøer og deres konsekvenser

Byvarmeøer er ikke kun et problem i Wien, men påvirker nu mere end 50 % af verdens befolkning, med en prognose på næsten 70 % i 2050. Disse varmeøer kan øge temperaturen i byerne med 10 til 15 grader Celsius, hvilket har en negativ indvirkning på byens indbyggeres sundhed. [LMU]. Især indlandsbyer er hårdere ramt end kystbyer.

Udfordringerne i byerne er komplekse, og der er brug for innovative løsninger. I lande som Japan er tingene gået et skridt videre: Vand sprøjtes ud på fortove for at sænke den omgivende temperatur. Byer som Phoenix og Tokyo har brugt lysreflekterende materialer til at reducere varmeø-effekten.

Wien i fokus

Konceptet med grønne tage og brugen af ​​solceller på disse områder kan også blive vigtigere i Wien. Ifølge Boku-forskerholdet kan bykøling fra sådanne foranstaltninger være op til 1,5 grader. Det ville dog kræve enorme mængder vand at afkøle alle grønne områder under ekstreme hedebølger. I øjeblikket kan Wiens fjederrørledninger kun levere 375.000 kubikmeter vand, hvorimod 630.000 kubikmeter teoretisk ville være nødvendige.

Disse data gør det klart: Byens administration og borgere står over for store udfordringer. Klimaændringer er ikke længere et fjernt problem, men påvirker allerede dagligdagen i Wien. Det gør det så meget desto vigtigere at arbejde sammen om løsninger og udvikle innovative tilgange til en varmebestandig by.