Kamp om Donau-flodsletterne: Bliver Lobautunnelen en realitet?
Få mere at vide om den kontroversielle Lobau-tunnel og beskyttelsen af Donau-flodsletterne i Wien, diskuteret af eksperter og beslutningstagere.

Kamp om Donau-flodsletterne: Bliver Lobautunnelen en realitet?
I de senere år har der været gentagne diskussioner om transportinfrastrukturen i Wien, især den planlagte konstruktion af Lobau-tunnelen. I 40 år har Science and Environment Forum (FWU) været forpligtet til at beskytte Donau-flodsletterne, et af de sidste uberørte naturområder i byen. FWU blev grundlagt ud fra behovet for at beskytte Donau-flodsletterne mod ødelæggelse af Hainburg-kraftværket. Reinhold Christian, planlægningsdirektøren for Donauauen National Park, støtter kampen mod truslen fra den nye tunnel, hvis 8,3 kilometer kan belaste naturen betydeligt.
SPÖ-transportminister Peter Hanke støtter byggeriet af motorvejen, mens daværende miljøbyrådsmedlem Michael Häupl udtrykte bekymring i sin embedsperiode. Det er et dilemma: Mens Hanke er afhængig af en undersøgelse, der forbinder konstruktionen af S1 med forbedring af livskvaliteten og sikring af virksomhedens placering, viser forskere fra FWU og TU Wien, at der også er modsatte resultater.
Argumenterne på begge sider
Det er bemærkelsesværdigt, at en undersøgelse foretaget af infrastrukturøkonom Michael Getzner viser, at kun 50 % af undersøgelserne viser en målbar stigning i produktiviteten fra vejbyggeri. 30 % viser ingen stigning og 20 % rapporterer endda en forværring. Getzner understreger, at investeringer i områder som sundhed, forskning, digitalisering, kultur eller klimabeskyttelse ofte har en mere effektiv effekt end nye veje.
Ikke desto mindre forbliver projektet ikke ukritisk. Helga Kromp-Kolb, en respekteret klimaforsker, understreger, at de udledninger, som byggeriet af tunnelen og den nye vej medfører, ikke er med i klimamålene. Transportsektoren er ansvarlig for 30 % af CO2-emissionerne, og dette tal fortsætter med at vokse. Kromp-Kolb efterlyser grundlæggende systemændringer, der fremmer kollektiv transport og alternative transportmidler. Dette kan løse alvorlige trafikproblemer.
Donaus rolle
Selve Donau, den næstlængste flod i Europa, er ikke kun kendt for sin skønhed, men også for sin økonomiske betydning. Den flyder gennem ti europæiske lande, inklusive Østrig, og har en samlet længde på 2.850 km. Ud over sin rolle som vandvej byder Donau på adskillige fritidsmuligheder, såsom at cykle langs Donau-cykelstien og krydstogter, som er særligt populære blandt turister. Donaudeltaet i Rumænien, et UNESCOs verdensarvssted, er et vigtigt økosystem rigt på forskellige fiskearter.
Med de mange facetter, som Donau byder på, og de presserende spørgsmål om transportinfrastruktur i Wien, er diskursen om Lobautunnelen og S1 en udfordring, der ikke kun påvirker den nuværende byudvikling, men også fremtidige generationer. Hvordan vil Wien beslutte sig for at mestre balanceakten mellem naturlige og økonomiske interesser?