Chokerende tal: 74 % af Wiens førsteklasseelever er ude af stand til at gå i skole!
I Brigittenau-distriktet kæmper over halvdelen af eleverne i første klasse med utilstrækkelige kendskab til tysk, hvilket alarmerer uddannelseseksperter.

Chokerende tal: 74 % af Wiens førsteklasseelever er ude af stand til at gå i skole!
I Wien tegner der sig et alarmerende billede blandt elever i første klasse: Ifølge exxpress.at er næsten 75 procent af elever i første klasse i Margareten skoledistriktet ikke egnede. Disse tal stammer fra den østrigske integrationsfond (ÖIF) og viser, at af de 18.722 elever er 8.342, altså 44,6 procent, klassificeret som "ekstraordinære førsteklasser". Det betyder, at de ikke har tilstrækkeligt kendskab til tysk til at følge almindelige timer.
Det høje antal er især mærkbart i Wien-Margareten-distriktet: 73,8 procent af eleverne der falder ind under denne kategori. Værdierne er også bekymrende høje i Favoriten (63,1%) og Brigittenau (62,7%). I modsætning hertil er der distrikter som Mariahilf (18,9%), Wieden (27,4%) og Innere Stadt (29,2%), hvor satsen er væsentligt lavere.
Et kig på baggrunden
Som en aktuel undersøgelse foretaget af Kurier viser, kommer de fleste af de berørte børn, omkring 5.084, fra Østrig. Systematisk er årsagerne til disse skræmmende tal forskellige: Stigningen tilskrives delvist internationale kriser, især flygtningebevægelserne fra Syrien og Ukraine. Af de 8.342 berørte studerende har 1.959 østrigsk statsborgerskab, mens 265 kommer fra Ukraine.
Det, der virker særligt eksplosivt, er, at kvoten af ekstraordinære elever i skoleåret 2022/23 var omkring 36 procent, hvilket betyder en mærkbar stigning. Byrådsmedlem for uddannelse Christoph Wiederkehr fra NEOS er blevet kritiseret, især fra FPÖ, der taler om en "afgrund" i uddannelsessystemet. FPÖ-leder Dominik Nepp opfordrer til obligatorisk sprogscreening for børn i deres fjerde leveår og sanktioner for forældre. ÖVP er ligeledes utilfreds og kræver, at børn, der har brug for tysk støtte fra treårsalderen, skal i børnehave.
Reaktionerne og kravene
De Grønne i Wien ser de nuværende tal som et udtryk for et "systemfejl" og kræver, at enhver børnehave får en fast sproglærer. Situationen diskuteres heftigt på sociale medier, og der er debat om et andet obligatorisk børnehaveår, som støttes af både NEOS-chef Beate Meinl-Reisinger og AMS-chef Johannes Kopf.
Som reaktion på det stigende antal meddelte Wiederkehr, at de gratis sommerkurser i tysk ville blive øget fra 3.900 til 4.900 pladser. Den gennemsnitlige tid brugt i børnehaven for ikke-standardstuderende er kun 2,14 år, hvilket ikke er helt optimistisk.
Et kig på demografien
For bedre at forstå problemet er det vigtigt at se på demografien. Ifølge ÖIF-faktabladet om integration boede der omkring 1,8 millioner unge under 19 år i Østrig i begyndelsen af 2024, hvoraf 27,6 procent har en migrationsbaggrund. Disse tal kommer i sammenhæng med en voksende mangfoldighed af sprog og kulturer, hvilket yderligere øger udfordringerne i uddannelsessystemet.
På grund af det stigende antal elever med indvandrerbaggrund bliver behovet for målrettet sprogstøtte stadig mere tydeligt. Debatten om effektive uddannelsestiltag bliver vigtigere i de kommende uger og kan blive banebrydende for det fremtidige uddannelseslandskab i Wien.
