Fremtid i krisen: Blom diskuterer oplysningens værdier

Fremtid i krisen: Blom diskuterer oplysningens værdier

Wiener Stadtsaal, 1010 Wien, Österreich - I Wien fandt der en spændende begivenhed i Falter Arena sted den 5. Juni 2025, hvor alt drejede sig om fremtiden for oplysningens værdier. Historikere, forfatter og filosof Philipp Blom tog publikum på en solid rejse gennem emnerne demokrati, menneskerettigheder og bevisbaseret tænkning. Spørgsmålet var, om disse værdier fra det 18. århundrede stadig er i stand til at forhindre tilbagevenden af ​​autoritære strukturer. I henhold til walter , understregede Blom parallellerne mellem opgravningen af ​​efterkrigsordren og udfordringerne i vores tid.

Oplysningen, en afgørende æra fra det 17. og 18. århundrede, kombinerede grund, videnskab og individuel frihed. Disse idealer er af stor vægt og dannede grundlaget for moderne demokratier, såsom meinin-lernen.at . Oplysning som Immanuel Kant og John Locke krævede retten til frihed og ligestilling for alle mennesker. Succeserne og fejlene ved disse værdier er stadig mærkbare og vil også blive drøftet i den næste Falter Arena den 11. September 2025, hvor Michael Häupl og Christian Konrad vil deltage.

hjørnestenene i oplysningen

I midten af ​​oplysningsprincipperne er tro på fremskridt gennem viden og uddannelse. Som det kan læses i Wikipedia , bragte denne æra ikke kun sociale reformer, men også en bæredygtig ændring ved at stræbe efter individuel frihed og selvdetalinering. Efterspørgslen efter adskillelse af kirke og stat begyndte på dette tidspunkt, hvor tænkere og Voltaire hårdt argumenterede mod indflydelse fra religiøse institutioner på politik og uddannelse.

Ideen om, at enhver person fortjener lighed uanset oprindelse, status eller religion, kom også til at blomstre. Filosofier, der kommer fra oplysningen, såsom "forklaring af menneskelige og borgerlige rettigheder" under den franske revolution, opfordrede til afskaffelse af privilegier og indførelsen af ​​universelle menneskerettigheder.

fremskridt og uddannelse i fokus

Et andet aspekt af oplysningen var troen på fremskridt gennem videnskab og uddannelse. Ideer fra tænkere som John Locke og Rousseau kampagner for fremme af uafhængig tænkning og førte til en bredere tilgang til uddannelse. Skoler og universiteter blev grundlagt for at stille viden til rådighed for alle. Olympe de Gouges kæmpede også for kvinders rettigheder og henledte således opmærksomheden på urealiseringen af ​​mange oplysningsideer.

Disse overvejelser er stadig afgørende, især hvis man ser på de nylige sociale omvæltninger. Blom hæver alarmen og spørger, om troen på oplysningens værdier forbliver kongruent med virkeligheden i dag. Dialogen om disse emner skal gå for ikke kun at gå til fortiden, men også fremtiden.