Fremtid i krise: Blom diskuterer oplysningstidens værdier

Fremtid i krise: Blom diskuterer oplysningstidens værdier

En spændende begivenhed i FALTER Arena fandt sted i Wien den 5. juni 2025, hvor alt drejede sig om fremtiden for oplysningstidens værdier. Historiker, forfatter og filosof Philipp Blom tog publikum med på en solid rejse gennem emnerne demokrati, menneskerettigheder og evidensbaseret tænkning. Det eksplosive spørgsmål var, om disse værdier fra det 18. århundrede stadig er i stand til at forhindre tilbagevenden af ​​autoritære strukturer i dag. Højt SOMMERFUGL Blom fremhævede parallellerne mellem omvæltningen af ​​efterkrigsordenen og nutidens udfordringer.

Oplysningstiden, en afgørende æra i det 17. og 18. århundrede, forenede fornuft, videnskab og individuel frihed. Disse idealer har stor betydning og dannede grundlaget for moderne demokratier, som f.eks min-læring.at understreget. Oplysningstænkere som Immanuel Kant og John Locke krævede retten til frihed og lighed for alle mennesker. Disse værdiers succeser og fiaskoer er stadig mærkbare i dag og vil også blive diskuteret på den næste FALTER Arena den 11. september 2025, hvor blandt andre Michael Häupl og Christian Konrad vil deltage.

Oplysningstidens grundsten

Kernen i oplysningstidens principper er troen på fremskridt gennem viden og uddannelse. Som i Wikipedia Som det kan læses, bragte denne æra ikke kun sociale reformer, men også varig forandring gennem stræben efter individuel frihed og selvbestemmelse. Opfordringer til adskillelse af kirke og stat begyndte i denne periode, hvor tænkere som Voltaire argumenterede heftigt imod religiøse institutioners indflydelse på politik og uddannelse.

Ideen om, at alle mennesker fortjener lighed uanset oprindelse, klasse eller religion, blomstrede også. Filosofier, der opstod i oplysningstiden, såsom "Erklæringen om menneskets og borgernes rettigheder" under den franske revolution, opfordrede til afskaffelse af privilegier og etablering af universelle menneskerettigheder.

Fokus på fremskridt og uddannelse

Et andet aspekt af oplysningstiden var troen på fremskridt gennem videnskab og uddannelse. Idéer fra tænkere som John Locke og Rousseau talte for fremme af uafhængig tankegang og førte til bredere adgang til uddannelse. Skoler og universiteter blev grundlagt for at gøre viden tilgængelig for alle. Olympe de Gouges kæmpede også for kvinders rettigheder og gjorde derved opmærksom på urealiseringen af ​​mange oplysningstidens ideer.

Disse overvejelser er stadig afgørende, især når man tænker på de seneste sociale omvæltninger. Blom slår alarm og spørger, om troen på oplysningstidens værdier forbliver kongruent med virkeligheden i vor tid. Dialogen om disse spørgsmål skal fortsætte med at yde retfærdighed, ikke kun over for fortiden, men også mod fremtiden.