Suche
Mein Konto
FPÖ opfordrer til ORF-reform: tvungen skat og flere betalinger kritiseres!
FPÖ kritiserer ORF-reformen og budgetafgiften som en obligatorisk skat. Kravene om ændringer og mediernes uafhængighed bliver stadig højere.
FPÖ opfordrer til ORF-reform: tvungen skat og flere betalinger kritiseres!
Striden om ORF-budgetafgiften og reformen af ORF tager nye drejninger. FPÖ's generalsekretær og medieordfører Christian Hafenecker kritiserer skarpt de seneste ændringer af ORF-lovene og beskriver dem som "tabere trafiklyspartiernes" arbejde. Disse ville ikke yde ORF retfærdighed og ville hellere kun foretage kosmetiske ændringer uden at igangsætte grundlæggende reformer. "Der er noget der - ORF har akut brug for en slankere basisradio og en afskaffelse af tvangsafgiften," kræver Hafenecker og hentyder til den planlagte reform, der fremstår som et gennemgribende slag.
Fra 1. januar 2024 skal østrigerne betale en ny ORF-husstandsskat, uanset om de har en modtager eller ej. FPÖ kalder denne skat for en "obligatorisk skat" og kritiserer den som en ekstra byrde i tider med inflation. Denne forordning lover ORF-indtægterne på omkring 800 millioner euro, hvilket svarer til en stigning på 18 % i forhold til året før. Samtidig diskuteres den høje lønstruktur inden for ORF: 19 % af medarbejderne tjener over 100.000 euro årligt – en luksus, der kun findes hos 4 % af hele arbejdsstyrken. "ORF gør en god forretning," siger Hafenecker, der skarpt fordømmer budgetafgiftens uretfærdighed.
Reformer og modstand
ORF-reformen nævnt ovenfor har til formål at mindske den politiske indflydelse og afskaffe delstatsguvernørernes ret til at blive hørt ved udnævnelse af ORF-statsdirektørerne. Dette fejres af NEOS som en "længst forsinket systempause". Henrike Brandstötter, medieordfører for NEOS, understreger, at en sådan ændring har til formål at styrke ORF's uafhængighed. På trods af denne udvikling er FPÖ-forslaget om at afskaffe budgetafgiften fortsat i mindretal. Både ÖVP, SPÖ, De Grønne og NEOS støtter ORF og fremmer mediernes uafhængighed.
FPÖ er dog fortsat stædig i sin kritik og peger på voksende utilfredshed blandt befolkningen. En folkeafstemning underskrevet af næsten 120.000 borgere afviser resolut ORF-finansiering. ORF's ensidige rapportering nævnes gentagne gange i debatterne, hvilket yderligere giver næring til FPÖ's utilfredshed. "Systemparterne opfører sig kun, som om de arbejdede på ORF'en, mens selve systemet forbliver urørt," sagde Hafenecker.
Ser fremad
De kommende måneder kan blive afgørende for medielandskabet i Østrig. Uden seriøse reformer og en revision af finansieringen står ORF i vanskelige tider. Imens understreger statssekretær Claudia Plakolm, at ORF-bidraget er blevet billigere for flertallet og understreger vigtigheden af et selvstændigt medielandskab. Men opfordringerne til reformer - både i og uden for parlamentet - bliver stadig højere, og FPÖ håber på, at en regering ledet af den vil stoppe den obligatoriske finansiering én gang for alle.
Samlet set mangler det at se, hvordan de politiske stridigheder om ORF og budgetafgiften udvikler sig. Én ting er klar: Diskursen om finansiering og uafhængighed af ORF vil fortsætte med at varme folks sind i fremtiden.
Drøftelserne om ORF og budgetafgiften skal sikre, at politikerne skal se nærmere her i de kommende måneder. Hvorvidt et reformeret ORF-landskab rent faktisk vil opfylde borgernes behov i sidste ende skal vise sig.