Tabubelagt emne om døden: Sådan forbereder wiener sig på at sige farvel!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Artiklen belyser samfundsdebatten om dødelighed og selvbestemmelse ved livets afslutning i Østrig.

Der Artikel beleuchtet die gesellschaftliche Auseinandersetzung mit Sterblichkeit und Selbstbestimmung am Lebensende in Österreich.
Artiklen belyser samfundsdebatten om dødelighed og selvbestemmelse ved livets afslutning i Østrig.

Tabubelagt emne om døden: Sådan forbereder wiener sig på at sige farvel!

I Wien bliver emnet dødelighed i stigende grad et samtaleemne, og ikke kun på lægekontorer. Døden opfattes ofte som et ubehageligt tabu, som mange foretrækker ikke at tale om. Denne tendens er forstærket ikke mindst på grund af lempelsen af ​​Corona-restriktionerne, som får mange mennesker til at reflektere mere intensivt over deres egen forgængelighed. Alvorlige tab i familie eller venner konfronterer gentagne gange befolkningen med deres egen endelighed. Det store private begravelsesfirma Himmelblau rapporterer, at pårørende begynder at forberede sig til farvel og lære mere om at dø.

Hvordan kan vi forberede os til den sidste fase af vores liv? Når du bliver ældre, kommer spørgsmålet om din egen dødelighed i fokus. Vi er ofte plaget af frygt for smerte eller uønskede medicinske foranstaltninger. Ifølge Deutschlandfunk Kultur arbejder flere og flere mennesker på oprettelsen af ​​livstestamenter for at bevare selvbestemmelsen indtil livets afslutning. Robert Roßbruch, advokat for sundheds- og lægeret, understreger, at frygten for måden at dø på ofte er større end frygten for selve døden. Oplysende information om mulighederne og rettighederne synes at være et presserende behov her for at fremme en åben diskussion.

Sociale tabuer og etiske overvejelser

At beskæftige sig med at dø kræver også en dybere undersøgelse af grundlæggende spørgsmål om menneskets eksistens. Et aspekt, der ofte bliver skubbet i baggrunden, er, at moderne medicin kan forlænge livet, men det medfører også risikoen for langvarig sygdom. Det tyske etiske råd understreger, at disse muligheder udfordrer vores samfund til at håndtere omstændighederne omkring død og død.

Det er ikke kun vigtigt at tale om at dø, men også hvordan det kan ledsages. Udviklingen af ​​palliativ medicin og hospice er afgørende. Disse tilgange sigter mod at lindre frygt for smerte eller ensomhed under døende processen. I modsætning til hvad folk tror, ​​er det ikke normalt, at de fleste mennesker dør på hospitaler eller plejehjem. I stedet ønsker mange mennesker ofte at dø på et hospice, hvor kvaliteten af ​​livets sidste fase er i højsædet.

Rettigheder og selvbestemmelse

Et veludformet livstestamente er bindende for læger og regulerer, hvilke lægelige tiltag der ønskes eller afvises. Kravene til et sådant påbud er juridisk styrket i de senere år, hvilket udvider den enkeltes ønske om selvbestemmelse i livets slutfase. Et supplement hertil er akut-id-kort, som muliggør hurtige beslutninger i kritiske situationer, samt sundhedsfaglige fuldmagter, som gør det muligt at betro troværdige mennesker med sundhedsbeslutninger.

Ikke desto mindre er emnet pleje ved livets afslutning fortsat et kontroversielt emne. Palliativ medicin eksperter, såsom Heiner Melching fra det tyske selskab for palliativ medicin, efterlyser mere information om end-of-life scenarier. Døden opfattes ofte stadig som et tabu i samfundet, hvilket gør kommunikation om døende ønsker endnu sværere. Kun ved at møde disse udfordringer kan vi lindre frygten for det ukendte.

Sammenfattende kan man sige, at det er af stor betydning at komme overens med sin egen død og de tilhørende rettigheder og beslutninger. I en tid, hvor livet i stigende grad domineres af medicinske muligheder, er det fortsat en vigtig social opgave at håndtere dødeligheden bevidst og stræbe efter en værdig, selvbestemt afslutning på livet.