Vandaler beskadiger Srebrenica-mindesmærket på Graz-broen!

Vandaler beskadiger Srebrenica-mindesmærket på Graz-broen!

Fredag ​​den 1. juli 2025 blev et midlertidigt mindesmærke på Graz' hovedbro til minde om 30-året for Srebrenica-massakren beskadiget. Initiativet huske havde rejst dette monument for at mindes de mere end 8.000 ofre for det frygtelige folkedrab i Bosnienkrigen.

Elleve hvide blomster blev placeret på Erzherzog Johann-broen som et symbol på erindring. Desværre blev den største af disse blomster fjernet, hvilket blev fordømt af initiativet. Hun ser denne hændelse som et angreb på at komme overens med situationen, fredsarbejde og beskyttelse af menneskerettighederne. "Vi kræver en fuldstændig undersøgelse af denne hærværkshandling," sagde en talsmand for initiativet.

Et udtryk for protest

Mandag aften var elleve mennesker samlet ved broen for at protestere med deres tilstedeværelse. Dette var et symbolsk tegn - 11 står for den 11. juli, den internationale dag for minde om massakren i Srebrenica. I den sammenhæng inviterer initiativet dig huske til "Graz Peace March" næste torsdag kl. på Menneskerettighedspladsen.

Historisk kontekst af massakren

Srebrenica-massakren betragtes som den største forbrydelse mod menneskeheden i Europa siden slutningen af ​​Anden Verdenskrig. Den 11. juli 1995 erobrede bosnisk-serbiske enheder under kommando af Ratko Mladić byen Srebrenica. Over 7.000 muslimske bosniere, hovedsagelig mænd og drenge, mistede livet i de følgende dage. Dette skete i en periode, hvor Jugoslaviens opløsning indledte en bitter periode med borgerkrig. Spændinger mellem etniske grupper førte til, at regionen Bosnien-Hercegovina blev en kilde til konflikt i begyndelsen af ​​1990'erne.

Srebrenica var blevet erklæret for en FN-sikker zone, men omkring 350 FN-soldater var ude af stand til at beskytte civile. Op mod 42.000 mennesker, herunder 36.000 flygtninge, var i byen på det tidspunkt, hvor grusomhederne begyndte. Kvinder og børn blev adskilt fra mænd, som derefter blev myrdet i massevis. Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det Tidligere Jugoslavien blev oprettet for at straffe disse forbrydelser. Til dato er 161 personer blevet sigtet.

I de senere år har der været øget debat om, hvorvidt massakren skal klassificeres som folkedrab. Situationen kompliceres af politiske spændinger i Bosnien-Hercegovina, hvor blandt andre den serbiske premierminister Aleksandar Vučić og den politiske leder af de bosniske serbere, Milorad Dodik, gentagne gange befinder sig i søgelyset gennem udtalelser og handlinger. Den 11. juli 2024 vil Bosnien-Hercegovina og FN for første gang mindes folkedrabet internationalt og har etableret en international mindedag for denne dag.

Mindehøjtiderne, som også afholdes i Srebrenica, mindes de forfærdelige begivenheder og bevarer ofrenes hukommelse. Trods årtiers efterforskning er massakren fortsat et kontroversielt emne, og for mange er søgen efter sandheden langt fra slut. Historikeren Belma Zulic rapporterer om konstante søgninger efter resterne af de myrdede.