Wiener Congress: Europas skæbne omdefineret - en anmeldelse

Wiener Congress: Europas skæbne omdefineret - en anmeldelse

Wien, Österreich - Wien, byen for musik og kultur, var ikke kun et centrum for kunsten i det 19. århundrede, men også scenen med betydelige politiske begivenheder. Et fremragende kapitel i Metropolis historie er Wiener Kongress fra 18. juni 1815. Understregen for halsen af ​​østrigskinsten Prins Klemens fra Metternich, kejser, konger og stater fra hele Europa var samlet for at skabe en ny ordre efter de ødelæggende Napoleonskrig.

Kongressens mål var klart: at definere en langvarig fredsordre og de spørgsmål, der var resultatet af de franske revolutionskrig og Napoleonskrigene for at afklare gennem diplomati. På trods af den udfordrende situation havde Frankrig, repræsenteret af Talleyrand, kun en begrænset indflydelse på de beslutninger, der for det meste blev påvirket af de fire store magter i Rusland, Storbritannien, Preussen og Østrig.

Kongressens principper

Som en del af kongressen blev der fastlagt fem centrale principper:

• Gendannelse af den politiske orden fra 1792.
• Legitimitet for tilbagevenden af ​​de herskere, der er distribueret af Napoleon.
• Garantere monarkiets suverænitet.
• Forpligtelse til at forhindre revolutionære bevægelser.
• Oprettelse af en ligevægt af de europæiske magter.

Væsentlige beslutninger omfattede restaurering af Bourbon -monarkiet i Frankrig, Afdelingen for Polen mellem Preussen og Rusland og inddrivelse af områder for Østrig, herunder Salzburg, Tyrol og Vorarlberg. Et andet resulterende element var grundlaget for den tyske konføderation, der bestod af 39 stater og var under formandskabet for den østrigske kejser. Storbritannien benyttede lejligheden til at styrke sin kolonimagt og holdt områder som Malta og Ceylon.

en lang -term fredsplan

Wien Kongressen, hvad angår dens organisatoriske bekymringer, var en forløber for de forfatningsmæssige og politiske strukturer, der skulle sikre europæisk balance indtil den første verdenskrig. Han førte til dannelsen af ​​"Koncert of Europe", en politisk doktrin, der understregede beskyttelsen af ​​de politiske grænser og fremmede samarbejde mellem de store magter. På trods af kritikken om, at kongressen for nationale og liberale bevægelser havde en vigtig rolle i forebyggelse af store krige, der varede næsten hundreder af år.

Wien -kongressen var derfor ikke kun en formativ begivenhed for den europæiske politik i sin tid, men kan også ses som en model for senere internationale organisationer som Nations League og De Forenede Nationer. Den 9. juni 1815 sluttede kongressen med underskrivelsen af ​​de sidste handlinger, og en ny æra i europæisk historie blev indberettet. Skyggen af ​​Napoleon, hvis tilbagevenden og det sidste nederlag ved Waterloo stadig var i luften i 1815, illustrerede, hvor skrøbelig fred var.