Kärntner Straße i Wien: Vil det være tosproget i fremtiden som Koroška ulica?
Gerhard Dörfler foreslår at navngive Kärntner Straße i Wien tosproget for at understrege kulturelle forbindelser.

Kärntner Straße i Wien: Vil det være tosproget i fremtiden som Koroška ulica?
Et forslag skaber i øjeblikket livlige diskussioner i Wien: den tidligere guvernør i Kärnten, Gerhard Dörfler, planlægger et tosproget navn for Kärntner Straße. Planen er at markere gadeskiltet med ordene "Kärntner Straße – Koroška ulica" i fremtiden. Dörfler ser dette som et vigtigt skridt i at synliggøre de kulturelle og historiske forbindelser mellem Kärnten og Slovenien i den føderale hovedstad. Ideen kommer fra et møde mellem Dörfler og statssekretær Josef Ostermayer i Wien og støttes af repræsentanter for den slovenske ambassade. Der ses tosprogethed ikke kun som en symbolsk gestus, men også som en tilgang til at fremme bevidstheden om slovensk kultur i Østrig, især i Wien, hvor disse spørgsmål ofte falder i baggrunden.
Der udtrykkes dog også skepsis over for initiativet. Distriktsleder Markus Figl (ÖVP)' kontor er forsigtig i sin støtte. Årsagerne: Den høje administrative byrde, som en omdøbning ville medføre, samt de dermed forbundne omkostninger til udskiftning af vejskiltene. Disse omkostninger vil i sidste ende skulle afholdes af skatteyderne. Derudover kunne en cost-benefit-analyse vise, at ideen ikke er særlig fordelagtig. Markus Platt, klubformand for FPÖ Indre By, har allerede afvist forslaget som en "sommer joke".
Historisk baggrund for tosprogethed
Tosprogethed har en lang historie i Kärnten, der går tilbage til det 19. århundrede. På det tidspunkt sagde mere end 100.000 mennesker i det sydlige Kärnten, at slovensk var deres modersmål. I dag tæller dette tal kun nogle få tusinde, med et kontinuerligt fald. Historisk set blev tysk ofte set som et progressivt sprog, mens slovensk blev betragtet som tilbagestående. I mange år blev tosprogethed anset som en ulempe i det politiske landskab. Mange mennesker siger, at de finder tabet af deres forældres modersmål smertefuldt. Men perspektivet på flersprogethed har ændret sig, og i mange erhverv, især i grænseområder, giver det klare fordele.
For at styrke forbindelserne til dette historiske sprog ser Dörfler den tosprogede skiltning som et positivt bidrag til en bedre forståelse af slovensk kultur. Med støtte fra slovenske repræsentanter sender Dörfler også en ansøgning til Wiens borgmester Michael Ludwig og håber på hans støtte til at gennemføre sin idé.
Kärntner Straße, som forbinder Wien med Kärnten, har gennem årene udviklet sig til et symbol på venskab mellem disse to regioner. Samtalerne omkring en eventuel omdøbning er derfor både politisk og kulturelt vigtige. Mens byens svar afventes, er det stadig at se, om den tosprogede skiltning vil blive implementeret, og hvilken indflydelse dette kan have på forholdet mellem slovenske og østrigske kulturer.
Et sådant initiativ er bestemt et skridt i den rigtige retning for en bedre forståelse og som et incitament til diskussion om slovenernes rolle i Wien. Som den slovenske ambassade understreger, kunne dette ikke kun fremme dialogen, men også udvide den sociale bevidsthed om kulturel mangfoldighed i Østrig.
For yderligere information om baggrunden, læs MeinBezirk, Krone eller Ö1.