Systembuster i Floridsdorf: skole eller fængsel for børn?

Systembuster i Floridsdorf: skole eller fængsel for børn?

Et kig på Franz Jonas European School i Wien Floridsdorf viser straks, at her bruges en helt anden undervisningsstil. Skolen har oprettet en flerklasseklasse, hvor der undervises i såkaldte "systembustere", det vil sige elever, der ofte anses for vanskelige på grund af kriser i deres personlige miljø, og som ofte har en straffeattest i en ung alder. Det begreb forsvarer mellemskoledirektøren Christian Klar heftigt. Han ser adskillelsen fra disse elever som nødvendig for at give de andre elever mulighed for at få afslappede timer. "Vi er nødt til at lette presset for at skabe et positivt læringsmiljø," understreger han. Det fortæller Puls24.

Men er klassen virkelig en løsning? Lærer Armin Aigner er skeptisk. Han indrømmer, at klassetrinnet ikke er den optimale løsning for alle elever, men er heller ikke en "blindgyde". Tværtimod ser han klassen som en mulighed for enten at genintegrere eleverne i almindelige lektioner eller forberede dem til senere træning. En hændelse, der for nylig rystede skolen, eksemplificerer udfordringerne: en elev havde anskaffet sig et våben til selvforsvar. På trods af alle diskussionerne bekræfter eleven Alan, at hun ikke var i skole, men blev hentet senere.

Baggrund og udfordringer

Problemet med "system busters" er komplekst. Adfærdsproblemer forstås som afvigende adfærd, der ofte kan observeres på psykosociale områder som sociale færdigheder og følelser. En undersøgelse foretaget af Macsenaere & Feist-Ortmann viser, at mange af disse unge lider af diagnoser som ADHD, aggressiv adfærd eller tilknytningsforstyrrelser og kommer fra en stressende familiebaggrund. De befinder sig ofte i en negativ spiral af interaktion med hjælpesystemer, som ofte er overvældet og ikke kan give en passende ramme. Det fører i mange tilfælde til konstant skift mellem forskellige hjælpeorganisationer og en ungdomsvelfærdskarriere uden reelle løsninger. Beskriver individuel pædagogik disse alarmerende forbindelser.

Særligt bemærkelsesværdigt er, at flerklasseklassen i øjeblikket kun er moderat besøgt – kun tre ud af otte elever mødte op. Det viser elevernes store utilfredshed med afgrænsningssystemet. Mange har det bedre i almindelige timer. Alligevel lægger direktør Klar stor vægt på institutionens og andre studerendes sikkerhed. "Nogle fremmøder er bedre end slet ingen," siger lærer Aigner, der ser det som en succes, hvis børnene går i skole og ikke hænger i parken.

Elevernes perspektiv

Eleverne er selv utilfredse og anmelder deres kriminelle aktiviteter for at få penge. De kommer endda med breve fra myndighederne, der har med legemsbeskadigelse at gøre. "Luften brænder!" siger Alan og gør det klart, at hverdagen i klassen er alt andet end almindelig. Adskillelsessystemet opfattes som en hæmsko, fordi det stigmatiserer dem og frem for alt ikke tilbyder den tiltrængte støtte. Klar udtaler, at det er vigtigt at hjælpe disse børn for ikke at bringe deres udvikling i fare.

Et andet videnskabeligt perspektiv kaster også lys over dette faktum. Begrebet "system buster" beskriver unge, som systematisk tester uddannelsessystemets grænser og ofte reagerer på disse grænser i deres adfærd med aggressive eller afvisende reaktioner. Aktive systemafbrydere vidner om eksterne konflikter, mens passive ofte falder i tilbagetog og isolation. GISO Journal tilbyder Information om disse forskellige typer og hvordan de håndterer udfordringerne i uddannelses- og støttesystemet.

Franz Jonas Europaskolen har derfor forpligtet sig til en kompleks og udfordrende opgave. Puls24s rapportering om skolen afspejler ikke kun udfordringerne, men også håbet om at reformere systemet og hjælpe de unge, der er ramt. De kommende måneder vil vise, om konceptet viser sig at være holdbart, og om eleverne kan guides ind i en bedre fremtid.