Wienerrevolutionen 1848: Tragedie om den mislykkede opvågning!

Wienerrevolutionen 1848: Tragedie om den mislykkede opvågning!

Den historiske Salon N°2 finder sted den 12. juli 2025 i Sonnwendviertel i Wien-Favoriten. Peter Lachnit og Wolfgang Maderthaner taler denne aften om emnet "Defile of the National Guard Am Hof". Denne begivenhed har ikke kun til formål at bringe datidens begivenheder til live, men også at rejse spørgsmålet: Hvorfor mislykkedes revolutionen i 1848 i sidste ende? Habsburgernes blodige hævn og splid mellem borgere og arbejdere ses som hovedårsagerne. [Falter] rapporterer, at kontrarevolutionen vandt, og dermed endte det revolutionære eksperiment i Wien i blod.

"Marchrevolutionen", som begyndte i Wien den 13. marts 1848, var et vendepunkt i byens historie. Borgere, studerende og arbejdere krævede højlydt forbedrede levevilkår, pressefrihed og en forfatning. Disse uroligheder havde sine rødder i en anspændt økonomisk situation - mislykket høst og stigende fødevarepriser havde udløst en bølge af massearbejdsløshed, som [HistoryWiki] forklarer. Fremdriften til revolutionen kom fra Adolf Fischhofs lidenskabelige tale, som var en reaktion på den gentagne undertrykkelse af det habsburgske regime. Den 15. marts 1848 blev revolutionens resultater annonceret.

Hændelsesforløbet

Perioden fra den 13. til den 16. marts 1848 var præget af voldsomme sammenstød på gaderne i Wien. Vold brød ud, da militæret forsøgte at bruge skud til at afslutte protester og dræbte fem mennesker. Disse voldshandlinger vakte folks vrede og førte til plyndring og optøjer. Det var Civilgarden, der nægtede at skyde mod demonstranterne, hvilket yderligere eskalerede situationen. Fra den 16. marts 1848 overtog den borgerlige nationalgarde kontrol over Wien, som [parlament.gv.at] bemærker.

På trods af de indledende succeser, såsom statskansler Metternichs abdikation og dannelsen af ​​vigtige militære institutioner, satte utilfredsheden hurtigt ind. Kravene om flere rettigheder og friheder spredt af Adolfs Fischhof førte til, at kejser Ferdinand I afskaffede pressecensuren, men den politiske virkelighed forblev utilfredsstillende. Den første version af Pillersdorsche-forfatningen mødte stor afvisning og blev ikke accepteret. Dette gav næring til mere radikale krav og bidrog til, at revolutionen i sidste ende ikke frembragte de håbede resultater.

Konsekvenser og udsigter

Martsrevolutionen havde vidtrækkende konsekvenser. Kravet om en fornyelse af det politiske system voksede blandt borgerskabet, mens der var dyb uro over sociale uretfærdigheder blandt arbejdere og håndværkere. Revolutionen forblev ikke isoleret; det bragte bølger af nye opstande over hele Europa. Borgerne formulerede andragender og krav om en omstrukturering af staten. Det var en tid med buzz, der stillede denne metropol over for mange udfordringer, som stadig har en indflydelse.

Den dybdegående undersøgelse af disse historiske begivenheder på den historiske salon nr. 2 vil derfor være en vigtig brik i puslespillet for at forstå, hvordan disse begivenheder formede Wien, og hvilke erfaringer der kan drages af dem. Det er stadig at håbe, at sådanne begivenheder vil fortsætte med at give uddannelse og refleksion i dag.